Hvem er Årets Idrætsforening 2023?

Lad os fejre de foreninger, der gør en ekstra indsats for, at både børn, seniorer eller alle der imellem kan være med i aktive fællesskaber. Nu er det tid til at indstille de foreninger, der gør en forskel i lokalområdet. Der gives 10.000 kr. til vinderforeningen og 2.500 kr. til nummer to og tre.

Ajax København E-sport blev Årets Forening i 2022.

Prisen gives til en medlemsforening af DGI Storkøbenhavn, der i årets løb har ydet en afgørende indsats for at styrke foreningsidrættens betydning.

Måske har Årets Forening...

  • Engageret mange nye medlemmer og frivillige
  • Skabt en masse aktivitetstilbud til medlemmerne
  • Forbedret mulighederne for en bestemt målgruppe
  • Skabt en positiv udvikling
  • Været et forbillede i idrætten og foreningslivet

Kender du den forening?

Så send en indstilling på max én side (og meget gerne et billede fra foreningen) til Heidi Kleis-Merkelsen hkm@dgi.dk senest kl. 12:00 mandag d. 13. februar 2023.
Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af foreningens særlige indsats og dens betydning for medlemmerne, idrætten eller lokalområdet.

Indstillingen skal indeholde følgende punkter:

Person der indstiller

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Forening
  • Mail
  • Telefon

Indstillede forening

  • Foreningsnavn
  • Hjemkommune
  • Website

Demografi (2-5 linjer)

  • Hvor gammel er foreningen?
  • hvor mange medlemmer har foreningen (cirka)?
  • hvilke type medlemmer er der i foreningen (køn/alder/motivation)?

Baggrund (2-5 linjer)

  • Hvad er den historiske baggrund for foreningen?
  • hvordan opstod den?
  • hvad var ideen bag?

Indsats i det forgangne år (1/2 - 1 side)

  • Hvilke indsatser/begivenheder i det seneste års tid gør, at denne forening har gjort sig fortjent til titlen Årets Forening?

Hvad sker der så?

DGI Storkøbenhavns bestyrelse udvælger 3 nominerede blandt alle de indstillede foreninger.

Ved DGI Storkøbenhavns generalforsamling onsdag 29. marts 2023 afsløres det, hvem der bliver den endelige vinder af prisen er på 10.000 kr.
Der gives 2.500 kr. til de hver af to andre nominerede foreninger.

Dem, der har indstillet de tre foreninger, der bliver nomineret, vil blive kontaktet direkte. Planen er at optage en lille præsentationsvideo af foreningen til brug på de sociale medier og til selve generalforsamlingen.

Alle kan indstille til prisen som Årets Idrætsforening i DGI Storkøbenhavn.