Skoleidrætshaller skal skabe rammer for alsidige idrætsaktiviteter

Børn og unge har brug for idrætsfaciliteter og fysiske rammer, der inviterer til leg, bevægelse, fællesskab og idræt. Det kræver nye modeller for fremtidens skoleidrætshaller.

Idrætsfaciliteter i børnehøjde

Børn og unge har brug for idrætsfaciliteter og fysiske rammer, som inviterer til leg, bevægelse, fællesskab og idræt. Det gælder også i København, hvor der siden 2012 er fundet plads til yderligere 12.000 børn og unge i idrætsforeningerne. Men befolkningstallet stiger, og der mangler faciliteter til børns idræt og bevægelse. Rigtig mange forældre oplever problemer med at finde plads til deres børn i en idrætsforening, og ventelister udgør et stigende problem.

Alle, der arbejder med by- og idrætsudvikling, har derfor en særlig opgave ift. at sikre, at de Københavnske børn kan gå til idræt i deres nærområde, og at faciliteterne understøtter idræt, leg og bevægelse for børn. I en tid, hvor der er stort pres på faciliteter, skal vi tænke os godt om, når vi etablerer nye idrætsfaciliteter og udvikler de eksisterende.

DGI Storkøbenhavns frivillige idrætsledere, idrætskonsulenter, projektledere og arkitekter har konkretiseret et bud på fremtidens skoleidrætshaller set i børnehøjde, og vi håber, at Fremtidens Skoleidrætshaller kan bidrage til debatten om, hvordan by- og facilitetsudviklingen i København kan invitere flere børn, unge og særligt piger med i idrættens fællesskaber på tværs af bydele og forudsætninger.

Download oplægget her