Forældrene er nøglen, når Amager SK sætter gang i de yngste
Det vrimler med børn i 0-6 års-alderen i København, men faktisk er de blot halvt så foreningsaktive som i resten af landet. Der er altså et kæmpe potentiale i netop denne målgruppe, men for at udnytte det, kræver det, at der er trænere til at drive aktiviteterne. Amager SK har derfor aktiveret en anden guldmine af uforløst potentiale – forældrene.
Som en del af rekrutteringen af de mange nye børn har håndboldklubben Amager SK samarbejdet med tre lokale børnehaver, hvor de har afviklet aktivitetsforløb i børnehavetiden. Det har de gjort via deltagelse i Københavns Kommunes indsats ”Aktive børn i forening”. For at de mange bevægelsesglade børn kan drøne rundt på halgulvet, har man naturligvis også brug for trænere, og derfor har Amager SK sat fokus på at inddrage forældrene.
Forældretrænere er ikke et nyt koncept. På trods af det, er det ikke altid let at få dem ned fra tilskuerpladsen og ind på gulvet. I Amager SK har man indkøbt t-shirts med ’hjælper’ trykt på ryggen, og delt ud til de forældre, der alligevel er med deres børn i hallen på en weekend-morgen. Noget så simpelt som en t-shirt kan være med til at skabe en ejerskabsfølelse, der gør, at forældrene bliver en smule mere tilbøjelige til at hjælpe til. Der kan dog være langt fra en perifer hjælperolle til at stå på gulvet som træner. Som en del af rekrutteringen af de mange nye børn har Amager SK samarbejdet med tre lokale børnehaver, hvor de har afviklet aktivitetsforløb i børnehavetiden. Det har de gjort via deltagelse i Københavns Kommunes indsats ”Aktive børn i forening”.
Det kan jo være uoverskueligt at planlægge og varetage træningen af over 40 børn på én gang, hver lørdag.
Men det behøver det ikke at være. For hvad hvis man tager planlægningen ud af ligningen?
I Amager SK benytter man Trille Trolle-konceptet, som er et træningskoncept til de yngste, udviklet af Dansk Håndbold Forbund. Træningskonceptet involverer både aktive børn og forældre, og det kan gentages uge efter uge med mindre variationer. For børnene bliver aktiviteterne let genkendelige, og de har faktisk ikke det store behov for et nyt træningsprogram hver uge. Derfor er det lettere for forældrene at træde ind som frivillige trænere, når de først kender konceptet og skabelonen for træningen.
Når man fjerner denne barriere, kan man for alvor begynde at stable en stor forældre-trup på benene, og det er helt afgørende for de aktivitetstilbud, man kan give de yngste. En større gruppe frivillige trænere betyder også større fleksibilitet, og det kan være med til at nedsætte slitagen på de frivillige kræfter, så trænerne ikke brænder ud og må trække stikket. Derudover fastholder man også bedre børnene i foreningsaktiviteter, når forældrene selv er investeret i dem.
På den måde opstår der et liv i klubben, der involverer både børn og forældre, og det er det, der skal sætte skub i idrætsdeltagelsen blandt de 0-6 årige københavnske børn.
Vil du vide mere om hvordan man skaber fede aktiviteter for 0-6 årige? Så tag fat i Idrætskonsulent Jacob Just Mikkelsen på QF9E@kk.dk.
Denne artikel er en del af en artikelserie, der fortæller om de indsatsområder, som projektet "10.000 flere børn og unge i idrætsforeningerne" har særligt fokus på.
DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune har indgået en samarbejdsaftale for perioden 2020-24, med den målsætning at 10.000 flere børn skal blive en del af gode idrætsfællesskaber i deres hverdag. Ambitionen med samarbejdet er også at bryde med den sociale og geografiske ulighed, der karakteriserer børn og unges mulighed for bevægelse og idræt i København.
