For 1. gang: Kæmpe konference om vilkårene for urban idræt

Københavns Kommune, Idrætsforum København og DGI Storkøbenhavn inviterer til idrætskonference om den urbane idræts vilkår i København med spændende oplæg, workshops, politisk debat og netværk.

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Idrætsforum København og DGI Storkøbenhavn er gået sammen om en konference, der skal se på forholdene for den urbane idræt i hovedstaden.

Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), byder alle lokale idrætsforeninger velkommen og håber på en konstruktiv snak om forholdene for idrætten i byen:

”Det er første gang, kommunen og idrætsorganisationerne arrangerer en konference sammen, så jeg håber, at både foreninger og politikere møder op og bidrager til en konstruktiv drøftelse af deres syn på og vision for idrætten i København – det er samtidig mit håb, at vores konference kan indgyde til øget samarbejde i fremtiden.”

Udgangspunktet for mødet er de seneste 20 års markante forandringer af idrætsbilledet i byen. Udviklingen har bl.a. medført en kommercialisering og professionalisering af især den motionsprægede del af idrætten, og konkurrencesituationen mellem foreningsidræt og andre idrætsudbydere er blevet tydeligere.

Konferencen finder sted lørdag d. 30 september kl. 10 – 16.30 i FDFs lokaler på Rysensteensgade 3, 1564 København V.

Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet, der bl.a. indeholder en politisk paneldebat med kommunalvalgskandidater fra kl. 15.00 – 16.20 under temaet ”Politiske visioner for den københavnske idræt”.

Hensigten med konferencen er at få skabt et endnu bedre samarbejde mellem lokale idrætsforeninger, forvaltningen, idrætsorganisationerne og kommunalpolitikere.

Kontakt:

Spørgsmål til kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen:

Pressekonsulent Stefan Jessing Lund, tlf.: 2493 1745

Kontakt for presseakkreditering:

Kate Skavin, sekretariatsmedarbejder i Idrætsforum København, tlf: 5051 4632 
kate@idraetsforum.dk

Yderligere information om konferencen:

Camilla Graversgaard Nielsen, Udviklingskonsulent, tlf: 2634 4615 0 
cx52@kff.kk.dk

Søren Hemmingshøj, Sekretariatsleder i Idrætsforum København, tlf: 2175 7585 shem@idraetsforum.dk

Kasper Lund Kirkegaard, Idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn, tlf: 2974 4982, kasper.lund.kirkegaard@dgi.dk

ifkdgistkk.png