Fædre som rollemodeller og brobyggere

Fædrene På Banen er en indsats, hvor fædre og børn i udsatte boligområder har opbygget stærke fællesskaber med idræt og bevægelse som omdrejningspunkt. Indsatsen har taget afsæt i et ressourcebaseret syn på fædre, tværfagligt samarbejde og fællesskabsdannelse. Far-barn-fællesskaberne er etableret i samspil med lokale idrætsforeninger, boligsociale helhedsplaner, kommunale forvaltninger og DGI Storkøbenhavn. Og det har givet resultater.

Lidt over en tredjedel af de børn og unge, som sammen med deres fædre har deltaget i projektet, er i dag meldt ind i en idrætsforening, mens over halvdelen udtrykker en større interesse for at blive meldt ind i en idrætsforening. Samtidig er over en tredjedel af de deltagende fædre nu aktive som frivillige i en forening.

Idræt som fælles tredje

Spørger man en af de lokale fædre, hvad projektets gode resultater skyldes, er han ikke i tvivl om, at det er det særlige rum, som skabes mellem far og barn samt fædrene imellem: Fællesskabet er vigtigt. Vi taler sammen på gaden, hvor vi før ikke sagde hej. Det har også styrket forholdet til vores børn. Børn er aktive og har behov for at lege, og når vi vælger at være aktive med dem, skaber det et særligt bånd. Børnene er oppe at køre – wow, far er med på banen’, fortæller han.

Projektet har vist, at fællesskaber båret frem af aktiviteter og lege er med til at skabe et rum, hvor fædre i udsatte boligområder både kan og vil træde i karakter som synlige rollemodeller, og dermed i bogstavelig forstand komme på banen i deres børns liv. Flere fædre har været begrænset af sproglige færdigheder i forhold til at deltage i en ordinær dansk idrætsforening samtidig med, at de har været enten idrætsuvante eller inaktive gennem længere tid. Og for flere af fædrene har der ikke været tradition for, at fædre leger eller dyrker idræt sammen med deres børn. Derfor har den specifikke idrætsaktivitet heller ikke været det afgørende. Ét sted har de spillet fodbold, ét andet har aktiviteterne kredset om udeliv og bålhygge. Det afgørende for succesen er dannelsen af fællesskab. Idrætsaktiviteten bliver med andre ord et fælles tredje for fædre og deres børn, men fællesskabet er det afgørende. 

Uddannelse og ansvar

Projektet har fra starten haft fokus på at uddanne de deltagende fædre til på sigt selv at stå for aktiviteterne og dermed sikre, at aktiviteterne og fællesskaberne fortsætter efter projektet afsluttes. Det har været en blanding af sidemandsoplæring, organisering af fællesskabet og uddannelsesaktiviteter for herigennem gradvist at støtte fædrene i at udvikle deres kompetencer.

Og den tilgang har været afgørende for, at fædrene tager ansvar for forløbet. De er ikke blot deltagere, men kernefrivillige – et vigtigt skridt mod, at de vælger at blive aktive frivillige i idrætsforeningerne. Det er også en udvikling, som fremhæves af en af de tilknyttede DGI-instruktører:

’Jeg synes, at fædrene har taget ansvar. De ting, som jeg plejer at gøre, det har jeg overladt til dem, og de har gjort det udmærket. Men jeg synes også, at de er begyndt at blomstre. Fædrene er begyndt at åbne munden og sige noget – de er begyndt at samarbejde med de professionelle – det er fædrene ikke vant til’.

Brobygger til foreningslivet

Projektet Fædrene på Banen har samtidig formået at bygge bro mellem deltagerne og foreningslivet. Formand i fodboldklubben BK Skjold, Jan Sørensen, fortæller blandt andet, hvordan de i mange år har forsøgt at ændre på den manglende lokale deltagelse, men indgangen er svær – han fortæller:

’[Området] er meget stille og afskåret fra resten af byen. Idrætsanlægget fungerer ikke som et naturligt mødested, og få beboere i kvarteret er idrætsaktive’

Fædrene på Banen har bidraget til en øget kobling mellem de lokale fædre og fodboldklubben, og det har givet nogle helt særlige oplevelser. Eksempelvis har BK Skjold inviteret fædrene og deres familier på besøg i klubben samt en tur i Fælledparken for at se fodboldkamp. Gode oplevelser, som har sikret en stærkere tilknytning til foreningen. Lokale fædre fortsætter nu idrætsfællesskabet og afholder ’Åbent Hal’, hvor familier kan deltage i sjove aktiviteter i det lokale idrætsanlæg. Netop sådanne initiativer er med til at engagere endnu flere lokale i idrætsaktiviteter i samarbejde med foreningen.

Projektet er nu afsluttet, og Best Practice rapport kan findes her. Indsatsen har vist, at idrætsfællesskaber fungerer som et stærkt fælles tredje for særligt fædre og deres børn, og samtidig har projektet vist, hvordan aktiviteter i samarbejde med foreninger kan igangsættes og herigennem bygge bro til foreningsfællesskaber i områder, hvor de lokale ofte ikke er særlig aktive i de lokale foreninger.