Hvordan sikres rum og rammer for idræt og fritid?

Vi skal blive endnu bedre til at indtænke idræt og fritid i byplanlægningen. DGI har netop afgivet høringssvar om evaluering af Planloven.

Ørestad, hvor idræt og fritid blev "glemt" i byplanlægningen.

DGI høringssvar til evaluering af Planloven

I Høringssvaret forslås det bl.a., at planloven skal have til formål at sikre god, sammenhængende og tidssvarende rekreativ infrastruktur, så et engageret civilsamfund og sunde idrætsmuligheder bliver centrale afsæt for den fysiske planlægning overalt i Danmark – i naturen, på landet og i byerne.

Læs høringssvarene i deres fulde ordlyd:

Kort resumé af høringssvarene:

DGI indgav høringssvar til temaerne;

Tema 1: Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket naturhensyn

Tema 2: Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling

Tema 3. Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder

Samt et fælles høringssvar med DUF og DIF

DGI forslår at nedenstående centrale elementer tilgodeses i planloven;

  • Langsigtet og holistisk planlægning, der sikre en koordineret og behovsstyret udvikling af nye kommunale idrætsfaciliteter. 
  • At fritidsanlæg og idrætsfaciliteter skal planlægges og lokaliseres efter sammenhængende by- og bolig politiske overvejelser.
  • At udlæg af arealer til fritidsarealer og offentlige idrætsfaciliteter sker med udgangspunkt i analyser af demografi, befolkningsvækst, idræts- og motionsvaner og tendenser.
  • En øget funktionel sammentænkning og samlokalisering af kommunale faciliteter - daginstitutioner, skoler, plejehjem og idrætsfaciliteter.
  • Sammenhængende rekreativ social infrastruktur og rekreative friarealer, indeholdende blandende funktioner og aktiviteter. 
  • Højere prioritering af opførelse eller indretning af fællesarealer og fællesanlæg ved nyt boligbyggeri.