Copenhagen City Taekwondo og Naidi Bouharbi - begge nomineret

Copenhagen City Taekwondo, fra København NV, er nomineret til DGI Storkøbenhavns priser Årets Forening og Årets Ildsjæl bl.a. for deres store samfundsorienterede arbejde. Foreningen vil virkelig gerne gøre en forskel.

Nomineret til Årets Forening
De vil Ikke bare gøre en forskel i forhold til taekwondo, men også i forhold til foreningens medlemmers øvrige liv. De har f.eks. løbende samtaler med eleverne og deres forældre, hvor de følger op på elevernes fremskridt med både træning og skole.

Et godt eksempel på hvordan Copenhagen City Taekwondo involverer sig som forening, er deres tætte samarbejde med Tagensbo Skole, hvor de via DGI projektet playon CPH, har et særligt hold kaldet Krudtuglerne, hvor udvalgte elever fra skolen går til taekwondo efter skole. Skolen betaler kontingent for eleverne, og foreningens instruktører Laila og Nadia lægger et stort arbejde i at arbejde med drengene. Igen handler det ikke blot om kampsport, men om personlig udvikling og socialt samarbejde.

Et andet initiativ som klubben selv har sat i værk er et hold særligt for piger, som ikke tidligere har fået lov til at dyrke idræt. Det er vokset fra ganske få deltagere til nu at have ca. 14 piger på holdet.

nøgleordene på deres hjemmeside – Indstilling, fokus og vilje – ikke bare er ord, men også handling som gør en forskel.

Sammen med Copenhagen City Taekwondo, der til dagligt holder til i København NV, er hhv. Svømmeklubben Triton, fra Ballerup og Valby Badminton Club også nominerede til prisen.

Nomineret til Årets Ildsjæl
Udover at være nomineret til Årets Forening er Copenhagen City Taekwondos træner, Nadia Bouharbi, nomineret til prisen Årets Ildsjæl. Med denne pris ønsker DGI Storkøbenhavn sætter fokus på de frivilliges store indsats i de utallige idrætsforeninger. 

Nadia Bouharbi er nomineret bl.a. fordi hun som en ung kvinde med tørklæde, der underviser unge Nørrebrodrenge i Taekwondo, er med til at være en ny rollemodel. Nadia har et fantastisk tag i Krudtuglerne, som bogstaveligt har rigtig meget energi med sig ind i træningen. 

Der er stor respekt omkring hendes instruktørrolle hvilket drengene trives godt i. Samtidig har hun glimt i øjet og relationen mellem hende og drengene er afslappet, respektfuld og præget af smil og glæde.

Nadia er med til at gøre en stor forskel for en gruppe drenge, der ellers ville have vanskeligheder ved at passe ind i det klassiske.

Sammen med Nadia Bourharbi er hhv. Henrik Hemmingsen fra Amager Judo Skole og Thomas Lorenzen fra Måløv Idræts Forening også nomineret.

Afsløring
Afsløringen af hvem af de i alt tre nominerede, som løber med titlen som Årets Forening finder sted på DGI Storkøbenhavns Generalforsamling torsdag d. 26. marts fra kl. 18, som foregår i den smukke kantine i kælderen på Københavns Rådhus.