Kender du Årets Forening eller Foreningsildsjæl?

Så indstil jeres forening eller foreningsjæl nu til en af priserne.

Med priserne Årets Forening og Årets Foreningsildsjæl følger henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr.

Årets Forening skal i årets løb har ydet en afgørende indsats ved f.eks. at:

  • engagere mange nye medlemmer og frivillige
  • skabe en masse aktivitetstilbud til medlemmerne
  • forbedre mulighederne for en bestemt målgruppe
  • skabe en positiv udvikling
  • være et forbillede i idrætten og foreningslivet

Årets foreningsildsjæl er en person der gør en forskel og sørger for at de gode idéer bliver til virkelighed ved f.eks. at:

  • sætte nye initiativer og aktiviteter i gang
  • gøre en forskel for en særlig målgruppe
  • skabe større sammenhæng i foreningen
  • gøre en indsats for fællesskabet
  • være en central figur i foreningens udvikling

Priserne gives til medlemsforeninger i DGI Storkøbenhavn og personer med tilknytning til en medlemsforening.

Kender du den forening eller den person?
Så send en indstilling på max 1 side til katrine.blom@dgi.dk senest 15. februar 2017.

Indstilling af forening:
Beskriv foreningens særlige indsats og dens betydning for medlemmerne, idrætten eller lokalområdet.

Indstillingen af foreningsildsjælen: 
Beskriv ildsjælen og de opgaver som han/hun løfter og den betydning det har for foreningen og dens medlemmer.

Priserne overrækkes ved DGI Storkøbenhavns generalforsamling onsdag d. 29. marts 2017.

Alle kan indstille en person eller forening til priserne.