Pige- og kvindehold i svømmeklubber i Kbh.

Kære medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation,

I lyset af den igangværende debat om kønsopdelt svømmeundervisning ønsker vi, at I skal kende til de positive effekter, som foreningsbaserede svømmetilbud målrettet piger og kvinder har. Det gælder både for kvinder generelt og kvinder af anden etnisk baggrund.

Kønsopdeling i idrætten har en lang historie. Kvindelige idrætsforeninger har haft en markant placering i samfundet, og kønsopdelte idrætstilbud har i et historisk perspektiv været en vej for kvinder ind i samfundslivet – en af flere veje til ligestilling. I langt de fleste idrætter (fodbold, håndbold m.v.) er opdeling i køn fortsat normalen. I svømning er det dog mindre udtalt. Af de aktuelle medlemstal fremgår det, at kun 941 piger og kvinder gik til svømning på et målrettet pige- og kvindehold ud af i alt 30.352 medlemmer i en svømmeforening i København.

Dedikerede pige- og kvindehold handler ikke alene om at imødekomme behovene hos piger og kvinder med anden etnisk baggrund, men også om at sikre ligestilling og inklusion inden for foreningsidrætten. Hvis disse foreningshold og -tilbud ikke eksisterede, ville mange af pigerne og kvinderne slet ikke have mulighed for at gå til svømning i foreningsregi, men blot være passive vidner til, at deres brødre eller drenge fra deres skoleklasse var aktive. De målrettede pige- og kvindehold er på denne måde en vigtig hjørnesten i kampen for en ligestilling, hvor de får mulighed for at dyrke foreningsidræt.

Evalueringer og erfaringsopsamlinger viser tilmed, at pigerne og kvinderne via deres foreningsdeltagelse får mulighed for at dele deres oplevelser og dele et fællesskab. Dette kan medvirke til at styrke deres evner, mod og tro på muligheder for at forme deres liv. Det samme princip gælder for pige- og kvindehold i svømning i dag. Når de mødes i foreningsregi, er der mulighed for, at der opstår sociale og tillidsbårne netværk, og at piger og kvinder får styrket deres selvværd og en oplevelse af, at de ikke står alene. Der er således flere positive effekter ved siden af den sunde svømmeaktivitet.

Udpluk fra et igangværende forskningsprojekt fra SDU siger bl.a.:

De fleste nævner også, at fællesskabet i foreningen eller på det hold, de dyrker idræt, har stor betydning for dem. Især den anerkendelse de har mødt fra andre på holdet. De voksne fremhæver også, at de har fået et indblik i den betydning, som foreningsliv og frivilligt arbejde har i Danmark. Kvinder i svømmeklubber fortæller, hvordan det var en stor udfordring for dem at skulle klæde om sammen med andre kvinder, men at de nu er blevet trygge ved det.”

(Kilde: Elmose-Østerlund, Kristensen, Berthelsen Schmidt og Ibsen: 2023)[i]

Dedikerede pige- og kvindehold i svømmeklubber har haft positive effekter. I Hovedstadens Svømmeklub (HSK) har de i mere end 10 år arbejdet med integration gennem foreningsidræt i fire af kommunens mest udsatte boligområder. HSK har i de seneste ti år ansat over 100 trænere og hjælpetrænere fra de nærområder, hvor pige- og kvindesvømningen foregår. Også i foreningerne SheZone (på Nørrebro), Amager Healthy Girls og Ællingerne (begge Sundby) er der positive erfaringer. I SheZone er 13 tidligere foreningsmedlemmer i dag blevet foreningsfrivillige og varetager nu enten instruktør-, livredder- og/eller bestyrelsesfunktioner i klubben.

Der er således meget, der peger på, at det specifikke foreningstilbud i praksis bidrager til at styrke integrationen og sundheden i vores samfund som helhed. De deltager i stort omfang i det almindelige klubliv og en række af dem tager både livredderprøver og førstehjælpskurser samt deltager i medarbejdermøder og øvrige sociale begivenheder. Mange af pigerne bærer tørklæder eller burkinier, så de kan undervise fra bassinet i andre svømmehaller over hele København.

Mange idrætsforeninger ønsker at bidrage til integrationen. Vi mener, at piger og kvinders mulighed for deltagelse i foreningslivet på deres egne præmisser gør netop det. Deres aktive deltagelse i idrætskulturen bidrager til en mere inkluderende samfundsstruktur. Det bliver også understreget af forskere v. SDU, der skriver: ”Politisk bliver integration af flygtninge og indvandrere ofte italesat som en væsentlig udfordring eller opgave, som både offentlige institutioner, private virksomheder og civilsamfundet skal bidrage til at løse. Frivillige organisationer, herunder idrætsforeninger, bliver ofte fremstillet som aktører, der kan bidrage positivt til integrationen” (Elmose-Østerlund m.fl: 2024).

Derfor opfordrer vi jer til at støtte og anerkende foreningernes arbejde med pige- og kvindesvømning og til at værne om denne del af idrætslivet i København.

Supplerende fakta om pige- og kvindesvømning i Københavns Kommune

• Pige-/kvindeforeningerne ’Shezone’, ’Amager Healthy Girls’ og ’Ællingerne’ har til sammen 624 medlemmer på svømmehold.

• Hovedstadens Svømmeklub har 317 medlemmer, der svømmer på pige- og kvindehold i Københavns Kommune. De har de 750 ugentlige svømmehold, hvoraf 38 er piger- og kvindehold. Holdene er ikke forbeholdt piger med særlig etnicitet eller religion - men åbne for alle piger/kvinder, der ønsker dette foreningstilbud.

• De 4 foreninger har til sammen 941 medlemmer på hold for piger og kvinder, ud af i alt 30.352 medlemmer i svømmeforeningerne. Det svarer til 3,2% af samtlige københavnske foreningsmedlemmer i svømmeklubber.

[i] Forarbejde til projektet ’Integration af flygtninge og indvandrere i idrætsforeninger’, der også bliver til dette kapitel i en kommende forskningspublikation og antologi: Idrætsforeningers arbejde med integration af flygtninge og indvandrere. En analyse af potentialer og udfordringer i foreningernes organisationskapacitet relateret til integrationsindsatser. Af: Karsten Elmose-Østerlund, Mathilde Skov Kristensen, Eva Berthelsen Schmidt og Bjarne Ibsen, SDU. Kommende bodudgivelse i 2024.

Bogudgivelsen indgår i et projekt, ’INAMOS’ (’Integration of Newly Arrived Migrants through Organised Sport’), der er et europæisk forsknings-og formidlingsprojekt med deltagelse af fem lande: Danmark, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland.

Projektet tager sigte på at undersøge, hvordan idrætsforeninger arbejder med integration af flygtninge og indvandrere, hvilken betydning deltagelsen har for de flygtninge og indvandrere, som deltager, hvordan indsatsen opleves af andre foreningsmedlemmer, og hvordan man bedst understøtter integrationsindsatser i idrætsforeninger.

I projektet har vi interviewet foreningsledere, frivillige og medlemmer i 31 idrætsforeninger, hvoraf de seks er fra Danmark. Det er alle foreninger, der arbejder med integration af flygtninge og indvandrere.

Projektet er støttet med midler fra EU under Erasmus+ Sport og er gennemført i perioden fra 2020 til 2023.