Har du blik for børns trivsel i aktive fællesskaber?

DGI Sønderjylland søger lige nu frivillige, som har lyst til at gøre en forskel for børn på idrætsskoler/camps i sommerferien 2024.

Hvert år i sommerferien står DGI Sønderjylland i spidsen for en lang række idrætsskoler -og camps som afholdes i de 4 sønderjyske kommuner.
I sommeren 2024 har vi en særlig mulighed for at give børn en skole-camp-oplevelse, som de ellers ikke ville have mulighed for - f.eks. fordi forældrene ikke har råd.

For at kunne give alle børn den bedst tænkelige idrætsskole/camp-oplevelse, søger vi ekstra ressourcepersoner med særlig blik for, at børnene trives i fællesskabet på idrætsskolerne.

Vi søger personer (18 år+) som:

  • Har blik for det sociale og kan være med til at skabe en tryg ramme
  • Er omsorgsfuld og tillidsvækkende
  • Er god til at samarbejde i et team med øvrige frivillige
  • Har mulighed for at arbejde i ugerne 27, 28, 31 og/eller 32 
    (Vi fordeler ugerne på antallet af ansøgere. Har du specifikke ønsker til uger, hvor du ønsker at hjælpe, skriv det meget gerne i din ansøgning – også hvis der er uger, hvor du ved, at du ikke er til rådighed)

Din opgave:

Din primære opgave er at have fokus på trivslen i børnefællesskabet som helhed, imens børnene deltager på idrætsskolen/-campen. Det gælder ekstra ressourcer til børn, der måtte have behov for ekstra støtte og hjælp, for samtidig at sikre, at fællesskabet fungerer bredt set.

I tilfælde af, at et barn har brug for ekstra støtte, vil du være den nærmeste kontaktperson. Du vil arbejde tæt sammen med øvrige frivillige, som er ansvarlige for de aktiviteter, der finder sted på idrætsskolen/-campen.

Som frivillig tilbydes du:

  • Løn på ca. 1000 kr./dag under selve skolen/campen (ca. 6 timer/dag)
  • Betalt kørsel fra din bopæl til afholdelsesstedet (tur/retur)
  • Erfaring til dit CV - vi skriver gerne en udtalelse, hvis du beder om det.
  • Vi er forpligtet til at indhente børneattester på instruktører, som har kontakt med børn under 15 år (dette indhentes kun i tilfælde af ansættelse)

Vil du vide mere eller ønsker du at søge stillingen?

Kontakt fokuskonsulent Amalie Rasmussen på amalie.rasmussen@dgi.dk eller tlf. 30 35 00 47. Send også din ansøgning hertil.