Her er du:

Kronik: Moesgaard Vildskov – den demokratiske dialog er på rette spor

13. maj sendte en række fritidsbrugere et åbent brev til Aarhus Byråd med titlen ’Vi elsker naturen i Aarhus - uden hegn og forbud’. I brevet blev Aarhus Kommune opfordret til at inddrage alle interessenter i udviklingen af Marselisborgskovene. Det har kommunen reageret hurtigt og positivt på.

Aarhus Kommune har reageret hurtigt og positivt på en lang række fritidsbrugere åbne brev tilbage i maj. Foto: Frederik Tybjerg

Hovedbudskabet fra en lang række fritidsbrugere i dette åbne brev var klart. Den politisk vedtagne etablering af urørt skov er foreneligt med det omfattende friluftsliv i Marselisborgskovene, hvorimod indhegninger og helårsgræsning kan få store negative konsekvenser for friluftslivet i en af Danmarks mest besøgte skove.

Både Magistraten for Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice svarede hurtigt på det åbne brev, og 25. juni havde Folkeoplysningsudvalget ved rådmand Rabih Ahmad-Azad inviteret os til foretræde og dialog om sagen.

Til foretrædet havde vi udarbejdet et notat, der bidrager med information om konsekvenserne for friluftslivet. Det skyldes, at konsekvenser for friluftslivet kun er meget sparsomt adresseret i beslutningsoplægget omkring Moesgaard Vildskov. Processen har siden byrådets beslutning i budgetforliget fra 20. september 2019 været oplevet som ret lukket. Derfor er vi som fritidsbrugere optagede af, at konsekvenserne for friluftslivet, folkesundheden og områdets herlighedsværdi indgår i den endelige udformning af omlægningen af Marselisborgskovene.

Det bagvedliggende notat kan læses her. 

Kronik Moesgaard Vildskov – den demokratiske dialog er på rette spor 2.png

Detaljeret kort over Marselisborgskovene.

Vores hovedpointer i forhold til Moesgaard Vildskov:

  • Beslutningsgrundlaget har ikke beskrevet konsekvenserne for friluftslivet realistisk.
  • Skoven er smal og allerede opdelt i zoner med restriktioner. Selv mindre indhegninger kan derfor påvirke friluftslivet og områdets herlighedsværdi negativt.
  • Der vil være store, negative konsekvenser, både direkte og afledte, for de forskellige brugergrupper.
  • Erfaringerne fra både ind- og udland viser, at hegn og græsning ikke er problemfrit, når der samtidig er et aktivt friluftsliv. Og umiddelbart er der ingen erfaringer med indhegninger og helårsgræsning i skove med brugertryk, der tilnærmelsesvist er sammenligneligt med Marselisborgskovenes.

Det fremgår ikke af beslutningsgrundlaget, at de negative konsekvenser af indhegningerne er i direkte konflikt med en lang række af kommunens konkrete målsætninger for friluftslivet som det fremgår af kommunens ”Sports og fritidspolitik 2018-2021”. Det gælder blandt andet målet om øgede aktivitetsmuligheder i bynære naturområder - særligt for børn og unge. Også styrkelsen af arbejdet med talent og elite - som er forankret i Eliteidræt Aarhus, Team Danmark og ESAA - vil blive kompromitteret af indhegninger i Marselisborgskovene. Cross-, langdistance- og orienteringsmiljøet i Aarhus er af international klasse - og en naturlig forudsætning herfor er adgangen til skov og terræn i Marselisborgskovene. 

En af hovedpointerne i notatet er de store geografiske begrænsninger, der er for indhegninger i Marselisborgskovene. Den smalle og langstrakte skov har helt praktiske udfordringer i forhold til det store brugertryk, der afspejles i en allerede tætmasket infrastruktur og zone-inddeling. Der opereres med sikkerhedsafstande til de store dyr på 20-50 meter. I en skov, der kun er få hundrede meter bred, kan det derfor blive meget vanskeligt at færdes. Samtidig vil omlægning af stisystemer for gående, ryttere og cyklister, så de føres rundt om indhegninger, føre til en massiv trængselsproblematik for de mange brugere, der ikke kan, må eller vil færdes inden for indhegningerne. Til stor gene for oplevelsen af Marselisborgskovene som Aarhus store skov med plads til aktivitet, ro og gode oplevelser.

Urørt skov, græsning og friluftsliv

En urørt skov er friholdt fra menneskelige indgreb og der er ingen skovdrift. For at skoven ikke skal blive alt for tæt, kan man vælge at indhegne dele af skoven og udsætte store pattedyr som kvæg, heste og europæisk bison. Disse dyr medvirker til at skabe en lysåben skov, men som start vil man ofte vælge at fælde en del af skoven inden for indhegningen, hvilke også er med til at sikre der er føde nok til dyrene. 

Der vil være adgang til skoven også inde i indhegningen, men ofte vil der være forskellige regler, der skal følges både for dyrenes skyld og af sikkerhedsmæssige grunde.

To generelle regler for færdsel i indhegninger med store dyr, er:

  • Bevæg dig stille og roligt, undgå pludselige bevægelser og lyde.
  • Hold god afstand – især hvis du er alene eller har hund eller børn med. Mange steder frarådes det at tage hund med i indhegningen og til anbefales typisk at holde 25-50 meters afstand til dyrene.

Kilde: Naturstyrelsen

Konsekvenserne for de mange brugergrupper kan blive store, men også forskelligartede. De konkrete konsekvenser kan læses i notatet, men det berører i stort omfang hesteryttere, løbere, cyklister samt selvfølgelig den almindelige skovgæst. En helt særlig bekymring gælder de mange børn og unge, der færdes mere eller mindre på egen hånd i skovene. Nu kommer der elektriske hegn, og man kan frygte, at børn kan reagere uhensigtsmæssigt, hvis de kommer tæt på de store dyr i foldene.

I den videre dialog om Marselisborgskovene bør der være fokus på fakta og konsekvenser af indhegning og skovgræsning. Erfaringerne er desværre ikke ret gode, når der er et stort aktivt friluftsliv.

Københavns Universitet lavede i december 2019 et notat til Naturstyrelsen/Miljøministeriet om konsekvenserne af, at der i stigende grad anvendes store græssende husdyr som kvæg, heste og bison i forbindelse med naturpleje i Danmark på hegnede arealer. Et af notatets hovedkonklusioner er:

”Naturpleje med store græssende dyr har [dog] samtidig vist sig ikke at være helt uproblematisk, specielt ikke når den anvendes i områder, der også er forbundet med rekreative interesser. I Danmark var der i 2017 et dødsfald og flere personskader som følge af uheldige møder mellem kvæg og motionister/hundeluftere.”

Internationale erfaringer fra bl.a. Holland understøtter denne konklusion. De steder, hvor helårsgræsning nævnes som gode eksempler på, at friluftslivet kan fortsætte trods indhegninger, er kendetegnet ved mange restriktioner af friluftslivet og et markant lavere brugertryk end i Marselisborgskovene.

Afslutningsvist er det helt centralt at understrege, at vi er meget optaget af at sikre bedre natur og større biodiversitet. Omlægning til urørt skov, hvor stier holdes åbne vil kun være let begrænsende, men er dog foreneligt med det omfattende friluftsliv i Marselisborgskovene. Indhegninger og helårsgræsning er til gengæld et dybt problematisk værktøj i den meget benyttede skov, der har et intenst friluftsliv og et meget stort antal brugere pr. areal.

På vegne af en lang række fritidsbrugere: