Informationsmøde Nordjylland - 21. januar i Støvring

Sidste runde af Stærk i forening løber af staben i januar og i den forbindelse inviterer vi til informationsmøde torsdag den 21. januar 2016 i Støvring, hvor Spar Nord Bank Rebild er vært.

Projektet Stærk i forening er et samarbejde mellem DGI Nordjylland og Spar Nord Fonden. Stærk i forening tager udgangspunkt i jer og de vilkår, som præger hverdagen i netop jeres forening. Spar Nord Fondens støtte betyder, at det bliver muligt at gennemføre et omfattende foreningsudviklingsforløb for kun 2000,- kr. Et forløb, som er tilpasset den enkelte forening og de udfordringer eller muligheder, som rør sig netop nu i jeres forening.

Ansøgningsfristen til at være med i anden og sidste runde af ”Stærk i forening 2015/2016” er fredag den 29. januar 2016. Du finder ansøgningsskemaet på www.dgi.dk/staerkiforening

I den forbindelse inviterer vi den 21. januar 2016 kl. 18.45 til et informationsmøde i Støvring, hvor I bl.a. har mulighed for at høre mere om udviklingsforløbene, tilskudsmuligheder fra Spar Nord Fonden samt høre erfaringerne fra tidligere deltagere i ”Stærk i forening”.

Vind 10.000 kr. og VIP billetter til din forening

Gå ikke glip af chancen for at vinde 10.000 kr. til din forening. På aftenen uddeler Spar Nord Fonden nemlig også 10.000 kr. til yderligere foreningsudvikling i én enkelt forening. De 10.000 gives til en forening der inden mødet og senest 18. januar indsender en kort beskrivelse af, i hvilken retning I kunne tænke jer at udvikle jer og hvordan I ville bruge de 10.000 kr. til dette. I skal sende beskrivelsen til lkj@sparnord.dk. For at være med i konkurrencen om de 10.000 kr. skal I derfor både have sendt beskrivelsen ind OG være tilmeldt infomødet den 21. januar

Spar Nord Bank Rebild, der er vært for aftenen, udlodder derudover også 10 VIP billetter til en af AaB’s kampe i foråret til en forening, der deltager i informationsmødet den 21. januar.

Program for aftenen

Kl. 18.45 ankomst, sandwich, netværk og hygge

Kl. 19.05 Spar Nord Bank Rebild byder velkommen

  • DGI fortæller om Stærk i foreningen og foreningsudvikling
  • Mød en af deltagere fra sidste års "Stærk i forening"
  • Lisa Kjær, Direktør Spar Nord område Rebild, fortæller om støtte til foreningslivet
  • Kåring af vinderen af VIP billetter og de 10.000 kr.

Kl. 20.30 Tak for i aften

Informationsmødet afholdes i Spar Nord Banks lokaler i Støvring, Bavnebakken 4, 9530 Støvring