Idrætslederpris til lokal nordjysk ildsjæl

Martin Frandsen fra Fjerritslev badmintonklub har modtaget Nordjyske Servicesparekassers Idrætslederpris for sit enorme engagement i barndomsklubben.

null

Nordjyske Service Sparekassers Idrætslederpris uddeles hvert år til tre Nordjyske foreningsfolk, der gør noget specielt for at fremme ungdomsaktiviteter i foreningslivet.

Det var en overrasket Martin Frandsen, der modtog Nordjyske Service Sparekassers idrætspris i hallen i Fjerritslev. Den daglige træning blev for en kort stund afbrudt af Kirsten Krogh Lunden som sidder i DGI Nordjyllands bestyrelse – og hun havde et glædeligt budskab. Ud over den enorme lokale anerkendelse for hans arbejde som træner og frivillig i klubben kunne Kirsten nemlig præsentere en check på 6.000 som vidner om at Martin er en af kun tre nordjyder, der i 2015 modtager idrætsprisen.

Begrundelsen for at Martin vinder prisen vidner om et lokalt engagement som stammer helt fra barnsben, hvor han i 3. – 4. klasse spillere badminton på livet løs. Som 15-årig begyndte han at træne og bærer en stor del af ansvaret for at der i dag er mere end 75 ungdomsspillere i Fjerritslev Badmintonklub.

Martin har et kæmpe frivilligt hjerte og er meget engageret i klubben, hvor han er med til stævner, holdkampe og arrangementer han selv er med til at sætte i søen. Han formår, ud over at levere en fantastisk inspirerende træning, hvor han ikke er bange for at prøve nye ting af, at involvere hjælpetrænerne og videregive den erfaring han efterhånden har oparbejdet.

Sine Frandsen som er formand i Fjerritslev Badmintonklub fortæller desuden, at Martine er en af drivkræfterne i Jammerbugtsamarbejdet på badmintonfronten – Fjerbold Jammerbugt.