Sæt gang i børn og forældre med sjove outdoor-aktiviteter

Træning med familien i det fri med leg hvor alle har det sjovt undervejs.

Hvad er Aktive familier i det fri?

Det er høj puls, sved på panden, smil på læben og jord på knæene hos hele familien med børn i alderen 3-10 år. Konceptet kombinerer træning, leg og kvalitetstid med familien i én stor treenighed, hvor alle har det sjovt undervejs.

Aktiviteterne er differentierede, så vi garanterer, at både børn og voksne får masser af motion og sved på panden, og samtidig kan alle være med uanset forudgående kendskab til og erfaring med idræt.

Hvorfor skal din forening tilbyde Aktive familier i det fri?

Din forening skal tilbyde Aktive familier i det fri, fordi kombinationen af motion, natur og kvalitetstid med hele familien er attraktiv for mange voksne danskere. Samtidig bruger rigtig mange voksne danskere allerede naturen, når de dyrker motion. Det gør konceptet attraktivt for hele familien.

Derudover er konceptet let at starte op i din forening, fordi træningen ikke kræver særlige faciliteter, men bruger omkringliggende grønne områder, parker og skove.

 

Hvordan kommer din forening i gang? 

DGI Midtjylland giver konkret hjælp til opstart og implementering af "Aktive familier i det fri" i jeres lokalforening.


DGI står for:

  • Facilitering af 3 gange "Aktive familier i det fri"
  • Sparring i forhold til markedsføring
  • Hjælp til rekruttering af frivillige 
  • Inspiration til aktiviteter