Rasmus Hansen Gjern IF fik Månedens Velkomstbuket

Han er brobygger mellem skole og fritid og et kæmpeplus for Gjern IF. Derfor fik Rasmus Hansen mandag 15. august ”Månedens Velkomstbuket” fra DGI Midtjylland.

På bestyrelsesmødet deltog fra venstre Jane Schmidt. Mathias Nielsen, Rasmus Hansen, Berit Kvist og Signe Elkjær Bach

”Det havde jeg ikke lige regnet med” siger Rasmus Hansen, da han blev overrasket på bestyrelsesmødet i Gjern IF, hvor Anni Lyskjær, foreningskonsulent i DGI Midtjylland, kom med buket og diplom.

Det var på baggrund af en indstilling fra formand Berit Kvist:

”Rasmus er altid på pletten når ny medlemmer eller nye frivillige skal bydes velkommen i Gjern IF. Både som bestyrelsesmedlem, men også som frivillig på sidelinjen når der skal bindes snørebånd eller trøstes efter en tackling,”

Det var nogle af ordene fra indstillingen, hvor der desuden blev fremhævet:

"Og så er han er med når nye frivillige i fodboldafdelingen skal introduceres om, hvordan vi gør tingene i Gjern IF. Altid tilgængelig med hjælp og vejledning til nye spillere og især til deres forældre. Og så har Rasmus i den grad sit væsen med sig. Han er glad og imødekommende - og generelt en åben person som indgyder tillid hos både børn og voksne."

Berit Kvist fortæller desuden, at Rasmus Hansen som næstformand er en uvurderlig sparrings- og samarbejdspartner for hende.

Vil inspirere unge til frivilighed

”Jeg kom ind som frivillig i foreningen via mine børns aktiviteter i fodbold og gymnastik. Jeg kunne se, at der godt kunne være brug for frivillige kræfter i første omgang som hjælpetræner i fodbold til at supplere trænerne med både træningen og alt det ved siden af. Og så længe de er små, kræver det ikke nødvendigvis den store faglige t

Rasmus fortæller, at han også er med inde som træner på datterens volleyballhold og træner for 10-14 børn der spiller floorball i foreningen.

”Der skal også være noget til de børn, der ikke lige er til fodbold,” siger Rasmus Hansen.

For 5-6 år siden blev Rasmus så en del af bestyrelsen, hvor han i dag er næstformand.

”Det er vigtigt at engagere sig og gøre en indsats for at holde gang i de forskellige aktiviteter og arrangementer vi har her i Gjern. Der er jo kun os selv til at holde gang i det. Det er desuden vigtigt, at de unge ser, der er frivillige og oplever, hvad frivilligheden kan. så det forhåbentligt smitter af på deres engagement, når de bliver lidt ældre.