"DIGGI" er nu på banen i Viborg

Børn fra Vestervang Skoles 0. årgang var mandag 31. august i Hal 2 i Stadionhallerne i Viborg. I samarbejde med Viborg HK tog de hul på forløbet 'Hænderne op med Diggi', der kombinerer bold, leg og undervisning.

Balloner er altid en succes og lette at lege med

Diggi elsker bolde. Håndbolde, fodbolde, skæve bolde. Diggi siger det her er hans legeplads – og Diggi vil lege sammen med jer”.

Instruktør Malene Dalgaard-Hansen, fanger straks de over 50 børn fra 0. klasse på Vestervang Skole i Viborg, der venter spændt på at komme i gang. Diggi får lige et par flyveture mange meter op under haltaget til stor begejstring for børnene. Så er opmærksomheden skabt.

Er I klar til Diggi-dansen? og det er de helt klart, kan man høre på lydniveauet. Og så går det ellers løs til musikken, der strømmer ud af højttalerne. Og et stort halgulv appellerer jo altid til at drøne rundt. Der bliver hoppet og danset inden aktiviteterne med bolde, balloner, fluesmækkere, faldskærm mm. går i gang med hjælp af pædagogerne fra skolen.

Få mere at vide om "Hænderne op med DIGGI"

Det drejer sig om fællesskabet

Ungdomsspillerne i Viborg HK kommer ikke primært fra en bestemt skole, som i mange andre klubber, siger ungdomsformand Karin Grønkjær:

”Andre steder er det geografien hvor skole og forening hænger mere sammen. Her er vi blandet på kryds og tværs fra forskellige skoler og områder. Det giver en anden dynamik. Vi mangler dog spillere på de små årgange.

Karin Grønkjær fortæller at det primære er at få børnene i gang i de engageret fællesskaber, som foreningerne kan skabe.

”Nogle årgange af forældrene har ikke nødvendigvis altid haft deres gang i foreninger og dermed vant til foreningslivet der. Det vil jeg gerne være med til at skabe igen. Det betyder ikke så meget, om de bliver håndboldspillere i Viborg HK. Det betyder noget, at de kommer i gang – uanset om det er håndbold, fodbold eller basketball. Bare bruge bolden som Malene også sagde. Og det vigtige er at få børnene i gang nede fra".

Det er også en af Viborg Kommunes politikker. at børn skal vokse op i sunde fællesskaber. Så det er noget vi er enige om, oplyser Gitte Elsborg-Jensen, der er pædagogisk leder i indskoling og SFO på Vestervang skole:

”Vi er utroligt presset på de frivillige fællesskaber i samfundet, hvor vi taler sammen og ordner tingene sammen og finder ud af forskellige hierarkier Det med at forstå sig selv i en anden sammenhæng end lige i skolen. Det er det foreningslivet kan. Af en eller anden grund er familier meget presset og der er måske også for meget at vælge mellem, når mor og far samtidig også skal realisere sig selv. Der er stor konkurrence. Vi håber, at vi som skole kan være med til at facilitere at børnene kommer ind i sunde fællesskaber og opdager, hvad foreningslivet kan gøre for fællesskabet. Det er det allervigtigste for mig som både pædagogisk leder og foreningsmenneske i mange år."

Læring af Corona-erfaringer

Gitte Elsborg-Jensen sig, at man har valgt at bruge materialet fra Hænderne op med Diggi, som er en god platform for skolen, der skal leve op til fælles mål. Man har tidligere haft samarbejde om 'Åben skole'.

"Hænderne op med Diggi-materialet er skræddersyet til et samarbejde om håndbold og fællesskaber. Så hvorfor skal vi opfinde noget, når materialet er der? Vi skal nu se, hvordan det virker. Det med at lære noget om tal og bogstaver i en ramme af bevægelse og fællesskaber er perfekt  f.eks. som her i dag, hvor de har tal-banko.

Coronatiden har lært os at tænke anderledes. Der hvor børn ellers normalt falder fra, får de på en måde lys i øjnene, med undervisning på en anden måde. Alle lærere kan se, at det gør en forskel.

"Ja man kan sagtens lære noget gennem leg. I den grad vi vil prøve her," supplerer Karin Grønkjær.

Fremtiden?

"Det forløb her kører over seks mandage indtil efterårsferien. Vi koncentrerer os i først omgang om 0. årgang, som det er vores mål at bygge videre på siger Gitte Elsborg-Jensen."

Instruktør Malene Dalgaard-Hansen var også selv begejstret for at formidle Hænderne op med Diggi videre:

”Der var mange smil og røde kinder hos børnene, og jeg var helt glad i låget resten af dagen.
Det primære i Hænderne op med Diggi-materialet er at skabe bevægelsesglæde, og at de har det sjovt. Vi har udgangspunkt i tal og bogstaver i hallen og får det dermed kombineret med læring i dansk og matematik."