Vi skal videre

Hvad sker der, når en foreningsleder er blevet lidt træt eller har fået andre prioriteter i livet? Står afløserne klar i kulissen, så generationsskiftet sker helt gnidningsfrit?

Nej, sådan er det næsten aldrig – og heller ikke i Kundby GF, som har en helt særlig historie, men ikke mere speciel end at andre foreninger måske kan have glæde af at læse om deres udfordringer, samt ikke mindst løsningen på dem.

Det specielle ved gymnastikafdelingen i Kundby er nemlig, at den igennem ca. fem år er blevet ledet af to unge piger. De var flere i starten, men langsomt er de øvrige faldet fra. De to piger har også prøvet at slippe ud, men hidtil forgæves, så nu står de alene med alle opgaverne. De har brugt meget af deres tid på at træne og lede børn og unge igennem gymnastikken og øvrige aktiviteter i den lille by i Vestsjælland.

”Opgaven går ud på at udvikle foreningen og afvikle Mette og jeg”.

Christina Nowak, rutineret idrætsleder på 23 år

Hjælp til at komme videre

Nu er tiden imidlertid kommet til, at de skal videre i livet. Studie og arbejde tager over, og Kundby skal finde andre kræfter i gymnastikafdelingen. Normalt ville de to unge bare stoppe og efterlade et tomrum, som det godt kan tage et stykke tid at samle op.

Men sådan bliver det ikke i Kundby.

Mette Nielsen på 25 og Christina Nowak på 23 år vil nemlig gerne videre på en ordentlig måde i stedet for at smide, hvad de har i hænderne.

Men hvordan kan det så lade sig gøre, når afløserne bestemt ikke står klar i kulissen?

Løsningen er blevet et særligt udviklingsforløb for foreningen ledet af en konsulent fra DGI.

Farvel med god samvittighed

I Kundby bruger de hjælpen fra DGI til at stoppe på en ordentlig måde.

”Vi har fået hjælp til at spille med helt åbne kort. Alle er klar over, at vi stopper til november og det er en beslutning, der ikke står til at ændre. Til gengæld vil vi gerne overlevere tingene ordentligt, og det er vi nu i gang med”, siger Christina Nowak.

De to piger har derfor sat gang i projekt ”Vi ska’ videre”, en dobbelttydig sætning, der dækker over, at pigerne og foreningen begge skal videre.

Mette og Christina er derfor i fuld gang med at skrive en drejebog over deres opgaver, lave årshjul og etablere hvervekampagne. Et kæmpe arbejde i betragtning af, at de er i gang med at stoppe.

Til gengæld håber de at få den store tilfredsstillelse, at foreningen klarer sig flot videre og at de kan forlade lederposterne i Kundby GF med mere end god samvittighed.

”Forhåbentlig finder vi via foreningsudviklingen en masse friske frivillige, som er klar til at tage over”.

Mette Nielsen, afgående idrætsleder på 25 år

Få tid til mere af det sjove

Konsulent i DGI, Marianne Høyer, er imponeret over de to unge idrætsledere, men hun pointerer samtidig, at mange andre foreninger kan lære rigtig meget af processen.

”I rigtig mange foreninger bruger bestyrelsen tid på den daglige drift og alt for lidt tid på fremtid og visioner. Hvis man samtidig ikke har skrevet tingene ned, så bruger man år efter år ekstra tid på de samme ting – tid som kunne være gået til mere af det sjove”, siger Marianne, som derfor har opfordret pigerne i Kundby til at lave en drejebog, som andre har let ved at overtage.

Drejebogen er lidt af en ”gave” til foreningen. Via beskrivelserne i den bliver det muligt for andre nemmere at overtage opgaverne – og at fordele dem blandt flere.

”Vi forventer ikke, at det er muligt at finde nogen, som er villige til at bruge så mange timer på foreningsarbejde, som vi har gjort. Det bliver nødvendigt at opbryde arbejdet i mindre områder, og en drejebog og et årshjul kommer til at gøre det muligt”, fortæller Mette.

Der skal sættes timer af til processen

Begge piger er på én måde lettede over, at beslutningen er taget, men havde de troet, at de nu kunne slappe af, så tog de fejl.

”Det er forhåbentlig en kæmpe hjælp at få et foreningsudviklingsforløb. Det skal nok bære frugt i den sidste ende, men det er også vigtigt at sige, at der skal sættes nogle timer af, hvis det skal blive en succes”, siger konsulent Marianne Høyer.

Har din forening udfordringer, som det kunne være godt at få sat ekstra fokus på, så tag fat i DGI Midt- og Vestsjælland.

23 årige Christina sætter ord på, hvad hun personligt glæder sig til at få ud af foreningsudviklingsforløbet:

”Det bliver en rar følelse, når vi kommer til november og at det er slut. Forhåbentlig er der fundet folk til at afløse os, men er det ikke sket, så har vi i hvert fald gjort, hvad vi kunne”.

Og hvad med fremtiden for Kundby GF? Det vil det kommende år vise.