DGI Midt- og Vestsjællands medarbejdere hjemsendes delvist

På grund af coronakrisen hjemsender DGI Midt- og Vestsjælland i morgen 33 medarbejdere.

Det meste af idræts- og foreningsverdenen ligger stille i øjeblikket, og derfor hjemsender DGI Midt- og Vestsjælland størstedelen af medarbejderne.

Med støtte fra statens lønkompensationsordning har DGI Midt- og Vestsjællands bestyrelse og administrative ledelse besluttet helt eller delvist at hjemsende 33 medarbejdere med virkning fra fredag d. 24. april 2020 og gældende frem til og med 8. juli 2020.

Det betyder, at de 33 medarbejdere vil få udbetalt fuld løn og kan med dags varsel blive kaldt tilbage til arbejde, hvis det er nødvendigt.

Opretholder basisbemanding

Direktør i DGI Midt- og Vestsjælland, Nicolai Stokholm, forklarer årsagerne bag beslutningen.

”DGI Midt- og Vestsjælland er i denne sammenhæng at betragte som en privat virksomhed, og vi skal derfor vurdere vores økonomiske situation ligesom andre private virksomheder. Vi har vurderet, at vi har en kritisk økonomisk situation, fordi næsten alle aktiviteter er aflyst eller udskudt på grund af coronakrisen” siger Nicolai Stokholm og fortsætter:

”Helt konkret betyder det, at vi som organisation har færre opgaver, fordi størstedelen af idrætsforeningerne er lukket ned. Vi opretholder dog en basisbemanding, så vi stadig kan være der for vores medlemmer. Ordningen betyder, at vi kan genoptage arbejdet med fuld styrke fra dag til dag, hvis situationen forandrer sig,” siger Nicolai Stokholm.

Med hjemsendelsen af flertallet af de ansatte, kan man opleve længere svartid på mails. Flertallet af de hjemsendte medarbejdere arbejder kun onsdag.

Hvem kan du kontakte for hurtigt svar?

Har du henvendelser, der skal besvares hurtigere, er her en oversigt over, hvem du kan kontakte.

Foreningsrelateret omkring jura, økonomi og lignende: Direktør Nicolai Stokholm - nicolai.stokholm@dgi.dk eller 25 11 06 09
Kommunesamarbejder: Kommunekonsulent Sascha Clausen - sascha.clausen@dgi.dk eller 79 40 48 30
Kommunikation og presse: Kommunikationskonsulent Louise Wiederquist - louise.wiederquist@dgi.dk eller 28 88 13 99
Generelle henvendelser:midt-ogvestsjaelland@dgi.dk eller 79 40 48 00