Ny selvtillid til overvægtige børn

Rundt og rundt løber de over asfalten i skolegården, mens de forpustede forsøger at råbe hinanden op. Pludselig standser Anja Borré op og begynder at løbe baglæns.

De 12 børn gør som træneren indtil de kort efter går i gang med gadedrengehop og stillestående squats med armene ud til siden.

Træningen er i gang for de 12 børn, der er med på Jump4Fun-holdet for overvægtige børn i Lellinge nær Køge.

Træningen går imod negative minder

Anja Borré er træneren, der tager aktivt del i alle de øvelser og lege, som de 12 børn bliver kastet ud i på asfalten og på græsplænen bag den lukkede skole i Lellinge.

”Mange af dem har en negativ ballast med sig fra oplevelser med at røre sig i skolen. Lege forplanter sig ikke umiddelbart dem på grund af de stød, deres krop husker,” siger hun og peger på det, Jump4Fun kan give børnene:

”Den ugentlige træning kan give dem positive oplevelser ved at bevæge sig med andre som dem selv.”

Plads til flest mulige i foreningen

Lellinge IF lancerede Jump4Fun i september som en aftale med Køge Kommune.

Om initiativet siger Morten Egeskov, formand for foreningen:

”Anja Borré kom med idéen, der lød superspændende. Og så er alle nye tiltag velkomne i foreningen, især for de børn, der ikke kommer på de vante hold,” forklarer han.

Formanden understreger, at foreningen ikke som sådan får noget ud af at oprette holdet ud over måske et par nye medlemmer. Bortset fra én ting:

”Det er det vi er til for. At få folk til at røre sig og tilbyde træning til flest mulige i lokalsamfundet.”

Den ugentlige træning kan give dem positive oplevelser ved at bevæge sig med andre

Anja Borré, instruktør i Jump4Fun i Lellinge IF

Børn med fælles baggrund

For Anja Borré var det ikke svært at foreslå Jump4Fun til bestyrelsen.

”Jeg er lidt passioneret, når det gælder de lidt skæve børn. Man får så meget igen ved at træne dem,” fortæller hun og siger videre:

”De 12 børn er her, fordi de er overvægtige med de samme forudsætninger. De swinger så meget sammen til træningen, fordi de er blandt ligemænd.”

Facebook og forældre gav kontakt til børnene

Snart begynder den lokale sundhedsplejerske at henvise børn til Jump4Fun holdet i Lellinge. Men til det første hold blev fundet ad andre kanaler.

”Jeg lavede opslag på fem nærliggende Facebook-sider en gang om ugen. Det skaffede syv-otte børn til holdet,” forklarer Anja Borré, der tilføjer:

”Og så begyndte forældre at ringe til mig. De havde svært ved selv at sige, at deres barn var overvægtigt. Men da jeg spurgte dem, om deres barn var overvægtigt, svarede de ja.”

Ugentlig træning kan ikke rykke nok

Fem af de 12 børn på Jump4Fun holdet i Lellinge er drenge. Tre af dem er gamere og går tit direkte hjem fra SFO for at spille computerspil i timevis.

”Hver og én af de 12 børn har noget at kæmpe med. Men jeg ved også, at de ikke kan udvikle sig til at bevæge sig mere ved at gå til den ugentlige træning,” erkender Anja Borré.

Hun tilføjer:

”De kommer heller lige ud i foreningen ved at gå på holdet. De behøver snarere en mentor til også at tackle forholdene i familien, så de kan røre sig mere og leve sundere.”

Sved giver modstand

Efter en hidsig omgang stikbold på græsplænen bag skolebygningen vender de 12 børn tilbage til skolegårdens asfalt.

Mavebøjninger med håndklap til den, der sidder over for, afløser armløft liggende på maven og høje knæløft inden dagens træningstime rundes af med fem minutters afslappende musik, mens børnene ligger på ryggen med lukkede øjne.

”Ofte når øvelserne bliver fysisk hårde og kalder sved frem, synes de overvægtige børn, at det bliver for hårdt for dem. Men de bliver ved,” siger Anja Borré.

Se børnene og anerkend dem

Instruktøren i Jump4Fun i Lellinge IF ved, hvor svært det er for de overvægtige børn at bevæge sig.

”Derfor er en anerkendende tilgang til børnene så vigtig. Jeg gør meget ud af at røre ved dem, så de ved, at jeg er der for dem.”

Hun ser børnene spejle sig i hende den ene time om ugen, så hun føler et stort ansvar som instruktør.

”Ved at mærke min glæde og støtte kan børnene udvikle andre sociale relationer end de negative erfaringer, de fleste af dem har med fra før,” slår Anja Borré fast og noterer sig en vigtig ting:

”De bliver langsomt mere sikre af at træne regelmæssigt i trygge rammer.”