Følesansen: Børn skal mærke verden

I denne podcast kan du høre om, hvordan berøringer på huden stimulerer kropsfornemmelsen og hjælper udviklingen af præcise bevægelser på vej.

Podcast3_1.png

Følesansen er en af de tre primære sanser, der danner grundlaget for en god udvikling af bevægelser. Det kan du høre om i denne podcast nr. 3 i DGI’s serie om børns motorik.

Følesansen (taktilsansen) hjælper os blandt andet til at forstå de omgivelser, vi færdes i. Når børn får mange forskellige føleindtryk under fodsålerne, lærer de, at forskellige underlag kræver noget forskelligt: En blød madras er f.eks. mere udfordrende for balancen end et trægulv, så kroppen skal være klar til at rette op. En blød bold skal også håndteres anderledes end en hård.

Hør afsnittet:

 

Berøringer fra andre mennesker og fra forskellige materialer hjælper til, at vi udvikler kropsfornemmelse, og at vi kan lave præcise bevægelser.

Samtidig er følesansen en af de vigtige grundsten for balancen - og dermed for al bevægelse.

I podcasten møder du en gymnastikinstruktør, der laver børnetræning med mange forskellige føleindtryk for sit puslingehold. Desuden giver to DGI-konsulenter dig viden og gode råd om følesansen.

Læs de gode råd fra podcasten: 6 gode råd: Sådan stimulerer du følesansen

Medvirkende:

  • Pernille Kjær Conradsen, instruktør på puslingegymnastikholdet Krudtungerne, 4-6 år, Tim Gymnastik- og Idrætsforening
  • Charlotte Egede Frost, børn- og ungekonsulent i DGI Vestjylland  
  • Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.

Se hele serien: 6 trin til bedre motorik

Produceret af Jonna Toft og Søren Prehn, Periskop.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger