Vinterbadeklubber i klemme: Svært at få faciliteter

Når en vinterbadeforening får sauna, får den typisk så mange medlemmer, at den kort efter må lukke for tilgang og indføre venteliste. Vinterbadning boomer: 7,6 procent af de unge og voksne havde i 2020 prøvet at vinterbade inden for det seneste år. Det er tre gange så mange, som der havde spillet håndbold.

Sådan gik det også i Vinterbaderforeningen Morgenrøden, der bader ved Tirsbæk Strand ved Vejle Fjord. Foreningen blev stiftet i marts 2017 og åbnede med fire små træpavilloner, der ligger på en platform yderst på et brohoved ved stranden. Her er sauna, åben og lukket omklædning og et bruserum med toilet. Halvandet år senere var der 450 medlemmer og en venteliste, som der nu står 190 på. Dem kommer vi tilbage til senere.

Selv om vinterbadeforeningerne generelt er meget eftertragtede, så er det ofte vanskeligt for nye klubber at etablere sig. De har svært ved at få lov at sætte faciliteter som sauna, badebro, omklædning og klublokale op i nærheden af vandet.

Regler administreres stramt

Reglerne for naturbeskyttelse er stramme og administreres ifølge udviklingskonsulent Jens Øyås Møller fra Lokale og Anlægsfonden så restriktivt, at der ikke tages hensyn til, hvor populært det ’blå’ friluftsliv ved vandet er blevet.

 ”Naturbeskyttelsesloven blev lempet i 2017, og det gav lidt bedre mulighed for, at foreninger kan lave simple faciliteter nær vandet til gavn for almenvellet. Men reglerne administreres stadig meget stramt,” siger Jens Øyås Møller.

”Vi mener i Lokale og Anlægsfonden, at der bør kigges nærmere på, om administrationen af reglerne passer til den virkelighed, vi har. Der er et stort behov i befolkningen for flere støttepunkter til blåt friluftsliv. Aktiviteter ved vandet har udviklet sig meget de seneste fem-ti år,” siger han.

Saunaen er vinterbadernes dagligstue

Saunaen er en vigtig ingrediens i vinterbadernes klubliv, påpeger han. Den er de blå foreningers dagligstue. Her mødes folk på tværs af alder og uddannelse, og nogle steder også på tværs af aktiviteter.

”At sidde i en varm sauna og se ud over havet sammen skaber et socialt rum og nogle tætte fællesskaber. For mange er det sociale omkring vinterbadning et anker i deres liv, som de holder fast i i mange år,” fortæller han.

Tidsfordeling giver unødvendig flaskehals

De stramme regler har typisk den konsekvens for vinterbadeklubberne, at hvis de får faciliteter, så skal det være muligt for andre end klubbens medlemmer at benytte dem. Kystdirektoratet lægger vægt på, at faciliteter ved vandet ikke skal være for en eksklusiv gruppe.

I Vinterbaderforeningen Morgenrøden ved Vejle betyder det, at badeanlægget kun står til klubbens rådighed hver morgen kl. 05-10 og i et par timer mandag, onsdag og fredag eftermiddag. Anlægget er ejet af Vejle Kommune, men klubben har finansieret ca. en fjerdedel, 380.000 kr.

”Vi kunne have mange flere medlemmer, hvis vi kunne åbne faciliteterne i flere timer,” fortæller formand Karen Blok.

”Det paradoksale er, at kommunen holder anlægget åbent for alle, der vil booke det, i den øvrige tid, men der er ikke ret mange gæster. Og nogle af dem, der bruger den mulighed, er vores medlemmer.”

”Vi ville ønske, at vi kunne råde over badeanlægget på fuld tid ligesom andre foreninger. Vejle Boldklub skal jo heller ikke åbne deres fodboldanlæg for ikke-medlemmer. Kajakklubben skal heller ikke lukke folk ind uden medlemskab - og den ligger også ved vandet.”

Karen Blok, formand for Vinterbaderforeningen Morgenrøden

I sæsonen 2019-20 lavede Morgenrøden en optælling over 212 dage via kommunens hjemmeside og foreningens egen fremmødestatistik. Statistikken viser, at Morgenrøden havde 35 procent af tiden og 88 procent af gæsterne, mens Vejle Kommune havde 65 procent af tiden og 12 procent af gæsterne.

”Vi ville ønske, at vi kunne råde over badeanlægget på fuld tid ligesom andre foreninger,” siger Karen Blok.

”Vejle Boldklub skal jo heller ikke åbne deres fodboldanlæg for ikke-medlemmer. Kajakklubben skal heller ikke lukke folk ind uden medlemskab - og den ligger også ved vandet. Vi oplever en unødvendig flaskehals.”

Skal pilles ned i april

En anden udfordring er, at anlægget ikke må stå fremme om sommeren. Det pilles ned sidst i april hvert år og sættes op igen 1. oktober, og det slider på træpavillonerne.

”Vi drømmer om at få vores eget klubhus med sauna og udsigt over fjorden. Kommunen ejer et rødt, tomt klubhus i skovbrynet ved Tirsbæk Strand, og det vil vi gerne bygge om, så der bliver en stor sauna, trægangbro til vandet og bedre rammer om vores sangaftener, vildmarksarrangementer, saunagus, fuldmånebadning og alt det andet,” siger Karen Blok. Hun tilføjer, at klubben gerne vil dele klubhuset med andre blå foreninger.

Om dét projekt lykkes, vil fremtiden vise. Vinterbaderforeningen Morgenrøden har for mere end syv måneder siden søgt Vejle Kommune om at leje huset, men har endnu ikke fået svar.

Lad foreningen sørge for åbne tider

I Lokale og Anlægsfonden bakker man op om, at faciliteter generelt skal have åbne perioder, hvor alle, også ikke-medlemmer kan benytte dem. Men situationen i Vinterbaderforeningen Morgenrøden er absurd, mener Jens Øyås Møller fra Lokale og Anlægsfonden og kommer med et forslag:

”Giv foreningen råderet over faciliteterne under forudsætning af, at den skaber mulighed for, at  ikke-medlemmer kan benytte stedet. Det kan for eksempel være ved events, ved åbne arrangementer eller i faste tidsrum hver uge, hvor folk kan få adgang imod et mindre gebyr. Vinterbadeklubber har jo potentialet til at få en god driftsøkonomi, fordi de er så populære, og de har ofte mange frivillige kræfter. De kan sagtens vedligeholde anlægget,” foreslår han.

Han tilføjer, at kommunerne må se på, hvilke aktiviteter der er i vækst, og beslutte, hvad de vil bakke op. Vinterbadning har potentiale, fordi det er let for alle at komme i gang med - det kræver bare et håndklæde (og måske lidt mod), og det giver en tilknytning til naturen og havet.

”For mange kommuner er det stadig nyt at arbejde med faciliteter på kanten af vandet. Derfor kunne man ønske, at der blev lavet en bedre videndeling imellem kommunerne, eksempelvis via Kommunernes Landsforening.”

Ønsker et mere tidssvarende administrationsgrundlag

Samtidig bør Kystdirektoratet tage deres administrationspraksis op til revision, for den trænger til at blive tilpasset danskernes store lyst til at være aktive ved kysten, mener Jens Øyås Møller. Hele 12 procent af de 15-29-årige har for eksempel vinterbadet inden for det seneste år.

”Det betyder ikke, at enhver skal kunne knalde en sauna op i naturen. Men med en strategisk planlægning bør kommunerne lettere kunne facilitere nogle adgangspunkter til vandet, hvor det giver mening, at folk kan bade, svømme og være aktive. Der er principielt mulighed for det i lovgivningen, men der er behov for at se på om administrationspraksis er for stram. Et nyt administrationsgrundlag for simple faciliteter, der tilgodeser almenvellet, kunne være genialt,” siger han.

Et nyt administrationsgrundlag - det betyder, at Kystdirektoratet skal se på, hvilke klageafgørelser de lægger sig op ad, når de træffer afgørelser, og overveje, om det stadig giver mening.

”For nogle år siden blev der lavet et nyt administrationsgrundlag for søterritoriet. Det har givet en mere gennemsigtig sagsbehandling. Desværre har de blå faciliteter, for eksempel saunaer og flydende shelters, ikke fået den plads, de fortjener,” fortæller Jens Øyås Møller og fortsætter:

”En revision af administrationsgrundlaget for både kyst- og naturbeskyttelsesloven, der tilgodeser  simple faciliteter på kanten af vandet, ville gøre det lettere for myndighederne at administrere området. Det vil også gøre det lettere for foreninger og kommuner at finde ud af det, og ikke mindst lettere at understøtte danskernes brug af havet.”