Vi mangler frivillige – hvad gør vi?

Hvordan mander foreningen op på frivillige instruktører, trænere og hjælpere, når medlemsflokken vokser? Kan det klares nemt og hurtigt? Nej, lyder det korte svar, men der findes løsninger.

Nemme løsninger er en sjældenhed ift. at tiltrække frivillige, men konkrete opgaver kan være en indgang (Arkivfoto). Foto: Bo Nymann

”Der findes ikke et quick-fix,” lyder svaret promte fra to DGI-konsulenter på spørgsmålet: Hvad gør en klog bestyrelse, når medlemsflokken vokser, og foreningen har behov for flere frivillige hænder?”

Læs også: DGI: Medlemmerne er tilbage i idrætsforeningerne efter corona

De to konsulenter er Pia Bæk, DGI Sydøstjylland, og Kristine Bisgaard, DGI Østjylland, og begge møder ofte det klassiske udsagn fra foreningsledere om, at der er for få frivillige i deres forening.

”Nej, der findes ikke et quick-fix, selvom det kunne være fedt. Nogle gange er man selvfølgelig heldig, at nye flytter til byen, eller en passioneret far går all-in på tre hold. Men det er nok ikke det, man skal satse på,” lyder rådet fra Kristine Bisgaard, DGI Østjylland.

Få styr på strategien

Det drejer sig snarere om at hæve blikket fra hverdagens foreningsdrift og få styr på organisering og rammer, understreger begge konsulenter.

”Det handler om at træde et skridt tilbage og kigge på, hvordan man driver sin forening. Vi ved, at foreninger, som arbejder strategisk med frivillige, i højere grad lykkes,” siger Kristine Bisgaard.

”Det, jeg oftest møder, når foreninger taler om mangel på frivillige, er at foreningen nok snarere mangler struktur på opgaven. Alting viser, at de fleste gerne vil hjælpe, hvis de bliver spurgt. Som ledere kan vi aktivere de relationer, vi har, og vi kan spørge direkte, men inden vi begynder at spørge, skal vi beskrive, hvad er det for en opgave, vi vil have løst,” siger Pia Bæk.

Både forening og medlemmer har noget at lære

Pia Bæk peger på, at foreningsledere med fordel kan tænke i moderne familiemønstre, når de efterspørger frivillige.

”Man er ikke længere livslang frivillig i samme omfang som tidligere. Vi lever i forskellige familiekonstruktioner. Måske vil du helst være frivillig hver anden uge, når har du børnene. Så kan man tænke det ind, for eksempel kan et team sammen stå for et hold. Et team kan give en god sammenhæng og kontinuitet. Det ser vi, at der er behov for. På den måde kan foreningen være med til at få familiekabalen til at gå op.”

Læs også: Start en ungdomsbestyrelse

På den anden side skal foreningens medlemmer også vide, hvad de er en del af, når de tegner et medlemskab.

”Det er vigtigt, at medlemmerne forstår, at de er med i en forening. De er medlemmer - ikke brugere – men har medansvar,” siger Kristine Bisgaard.

Et medlemskab i en forening er altså ikke en fribillet til en forlystelsespark. Der er også et medansvar. Men det kan bestyrelsen ikke tage for givet, at nye medlemmer uden videre kender.

Start med konkrete opgaver

Når det er sagt, findes der uendelig mange opgavetyper i landets brogede idrætslandskab, og opgaverne appellerer til forskellige medlemmer.

”Nogle opgaver er meget konkrete. Andre er rammeopgaver, og forskellige typer af opgaver taler til forskellige typer af frivillige. De fleste vil gerne starte med en konkret opgave,” siger Pia Bæk.

Det kan være at hente 200 stole til et arrangement eller fylde sodavand i et køleskab. Når opgaven lyder på træning eller undervisning, kan man også starte med enkle, konkrete ting.

”Man kan starte med at hjælpe til, for eksempel som forældrehjælper. Det kan være at hjælpe med praktiske opgaver som at følge børnene på toilettet eller understøtte den unge træner afhængig af, hvad forældrene vil byde ind med,” siger Pia Bæk.

Læs også: Rekrutterede 200 nye hjælpetrænere på 4 timer

Otte temaer på vejen til flere frivillige

  • Vision
  • Planlægning og organisering
  • Medlemsinvolvering
  • Kommunikation
  • Rammer
  • Værdier og kultur
  • Nye frivillige
  • Onboarding og frivilligpleje

DGI Østjylland arbejder med disse 8 indsatsområder. Afhængig af hvor foreningen er, hvad bestyrelsen allerede gør og tidsrammer, prioriterer foreningen hvilke og hvor mange indsatser, de vil dykke ned i.

Frivillighedstrappen

Kristine Bisgaard understøtter Pia Bæks forklaring med frivillighedstrappen. Trappen indeholder en række trin fra små opgaver til ad hoc opgaver, turnusordninger, instruktør for en kortere periode, holdleder, udvalgsmedlem - en form for karrierestige.

”Det er alt sammen løsninger, som flere måske kan se sig ind i, og til sammen kan de skabe flere muligheder i foreningen,” siger Kristine Bisgaard.

Pia Bæk sammenfatter en vigtig pointe:

"Mit bedste råd er give plads til at være fleksibel i forhold til hvor meget og hvor lidt man kan byde ind med som frivillig. Den, der kan byde ind med lidt har lige så meget værdi, som den, der kan byde ind med meget. Det skal passe ind i vores liv. Vi skal gøre os klart, at det er fællesskab, der får os til at fortsætte. Det er fint, hvis frivillige tænker, at det kan jeg ikke undvære,” siger Pia Bæk.

"Foreningerne skal arbejde målrettet med at tiltrække frivillige. De skal være tydelige på hvad er det for et fællesskab, vi inviterer nye frivillige ind i. Det er en stor netværks- og rekrutteringsopgave hele tiden at holde gang i frivilligheden i den enkelte forening. Det kræver, at der nogen, der arbejder med den del. I erhvervslivet ville det hedde HR."

Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, i Vifo-podcasten Folkeoplysning på lyd.