Undgå svindel med klubkassen

Det sker heldigvis sjældent, at kassereren svindler med foreningens penge. Med nogle få forholdsregler kan I minimere risikoen yderligere.

I 2015 opdagede bestyrelsen i Middelfart HK, at der manglede godt 650.000 kroner i klubkassen. Den daværende kasserer blev politianmeldt, og året efter blev han i retten idømt et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste for svindlen. Foto: Creative Commons

Det kan være ødelæggende for tilliden i et helt lokalsamfund, når en forening opdager, at kassereren har taget af kassen. Den situation har flere foreninger desværre stået i de senere år, heriblandt håndboldklubben Middelfart HK.

I 2015 opdagede bestyrelsen, at der manglede godt 650.000 kroner i klubkassen. Klubbens daværende kasserer blev politianmeldt, og året efter blev han i retten idømt et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste.

Kun en enorm opbakning fra klubbens frivillige og lokale virksomheder betød, at klubben langsomt fik genoprettet økonomien, og oplevelsen medførte samtidig, at klubben organiserede sig på en ny måde. Det fortæller nuværende formand for Middelfart HK, Jacob Sandberg.

"Det har blandt andet betydet, at vi i dag har indrettet os sådan, at både kasserer og formand skal godkende alle bankoverførsler," siger han.

Netop den løsning er ét af de råd, som DGIs juridiske chef Steen F. Andersen anbefaler foreningerne at indrette sig efter:

Det er generelt anbefalelsesværdigt, at flere i foreningen har adgang til eller overblik over foreningens konti. I mange foreninger vil et to-godkendersystem være en oplagt mulighed, eksempelvis ved større posteringer

Steen F. Andersen, DGIs juridiske chef

Som almindelig bestyrelsesmedlem kan det være svært at gennemskue svindel, eksempelvis hvis kassereren konstruerer falske bilag. Til gengæld kan foreningerne indføre flere kontrolmekanismer, så risikoen for snyd minimeres, forklarer Steen F. Andersen. Et simpelt og forebyggende tiltag kan eksempelvis være stikprøver af bilag eller løbende opfølgning af regnskabet, eksempelvis hvert kvartal.

Belært af bitter erfaring er det netop sådan, at Middelfart HK holder styr på pengestrømmen, fortæller formand Jacob Sandberg.

"Vi gennemgår regnskabet på hvert bestyrelsesmøde for at tjekke, at alt stemmer. Det giver en vis ro, og så kommer der ingen uforudsete eller ubehagelige overraskelser i årsregnskabet," forklarer han.

Steen F. Andersen anerkender, at det kan være svært som formand og bestyrelse at bede om at se regnskabet efter i sømmene, derfor skal man aftale spillereglerne i fredstid.

"Det er ikke rart at sige, men kontrol virker forebyggende. Og der er ikke noget galt i, at formanden beder om at se bilag, især hvis der er overførsler, der ikke umiddelbart virker bekendt," siger Steen F. Andersen, der også kommer med et konkret tip, som de fleste kender fra husholdningsbudgettet derhjemme:

"For nogle foreninger kan det være en løsning at have en driftskonto, som kasseren har rådighed over. Det kan være på 10-20-30.000 kroner, alt efter foreningens størrelse. Resten af pengene kan stå på en opsparing, som der kan overføres fra, hvis driftskontoen skal fyldes op. På den måde kan bestyrelsen lettere få overblik over løbende udgifter og indtægter."