Kig efter disse certificeringer og undgå grøn salgsgas

Greenwashing er kort sagt vildledende grøn markedsføring, og der er problemer med greenwashing indenfor rigtig mange produktkategorier - også sportstøj. Sådan siger Vibeke Myrtue Jensen, der foruden at være ansat hos Forbrugerrådet TÆNK som politisk rådgiver også er med i et hav af udvalg og grupper, der sætter miljø og klima først.

Hun fortæller om to former for greenwashing, som ofte ses indenfor sportstøj. Den ene er sportstøj, der er lavet af genanvendte fiskenet. Der er bare lige den hage, at størstedelen af disse fiskenet aldrig har set skyggen af havet: De er kort sagt produceret til det formål at blive til tøj. Tekstilfibrene bliver altså først lavet til fiskenet for derefter med det samme at blive lavet til sportstøj, og dermed ødelægges hele genbrugstanken.

Myten om CO2-neutralt tøj

Den anden mindst lige så udbredte vildledelse indenfor sportstøj er ordet ’CO2-neutralt’, for intet tøj kan laves uden brug af CO2. Ordet dækker derfor som oftest over, at producenterne har sat penge i et klimakompensationsprojekt, fortæller Vibeke Myrtue Jensen. Disse projekter har dog meget tvivlsom effekt, og det gør derfor ikke din trøje CO2-neutral, at der et prangende logo på, og der er blevet sat penge i et ofte effektløst projekt.

"I virkeligheden bør man fuldstændig stoppe med at kalde nogen former for tøj CO2-neutralt eller bæredygtigt. Derfor må man som forening heller ikke gå ud og sige offentligt, at man har købt bæredygtigt tøj - for det har man altså ikke."

Brug så få ressourcer som muligt

Der findes altså mange måder at blive vildledt på, når der skal købes nyt sportstøj. Heldigvis gør mange af de gode råd, som TÆNK normalvis giver til forbrugere om tøjforbrug, sig også gældende for sportstøj. Her er svanemærket et rigtig godt sted at starte, fordi mærket tager højde for skadelige kemikalier, tøjets levetid samt miljøet, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Selvom Svanemærket er godt at gå efter som tommelfingerregel, så er det vigtigste dog at bruge så få ressourcer som muligt per stykke tøj. Det betyder helt konkret, at jo mere du bruger et stykke tøj, des færre ressourcer går der til spilde. Derfor er det vigtigt, at man som forening vælger tøj, der har kvalitet til at holde i lang tid, men også at tøjet egner sig til den specifikke idrætsgren.

"Så hvis det virkelig er polyester, der fungerer bedst til en håndboldkamp, er det dumt at købe bomuldstrøjer, der går i stykker første gang, de bliver brugt," siger Vibeke Myrtue Jensen.

Hvad kan din idrætsforening gøre?

Der er en række tiltag, som foreningen selv kan tage fat på for at være mere klimabevidste om deres tøjforbrug. Vibeke Myrtue Jensen opfordrer til, at man går fuldstændig væk fra at producere tøj til et enkelt event eller arrangement. På samme måde er det en god idé at droppe årstal på tøjet. Det gør nemlig tøjet meget mere brugbart, hvis der ikke står ’gymnastikstævne 2017’ på det.

Hun siger også, at når der står navn på ryggen af en sportstrøje, så bliver den sværere at give videre eller genbruge. Hvis der skal logo på, bør foreningen lave et flot og lækkert logo, så forbrugeren får lyst til at bruge tøjet. Og i forhold til sponsorater og reklamer, kan de tit gøre tøjet grimt og forhindre, at folk vil gå med det til daglig.

Hele pointen er nemlig, at foreningen skal tænke i, hvordan tøjet kan blive brugt så meget som muligt - både i og udenfor idrætsforeningen.

"Vi siger om hverdagstøj, at du skal købe dit nye yndlingstøj, for så passer du på det, bliver glad for det og får det brugt meget. Det er det samme med sportstøj, så i stedet for at købe nye billige t-shirts hvert år, så køb kvalitet, som holder længere, eller lad folk få tøjet med hjem og bruge det. Det vigtigste er, at tøjet skal bruges så meget som muligt - ikke bare fem gange."