Udfordringer, fællesskab og fleksibilitet er mikstur mod frafald
De 11-17-årige dropper idræt og vender foreningslivet ryggen, når det bliver for kedeligt. Og manglende udfordringer er kedeligt. De unge er vokset op med X-factor og vil gerne performe, konkurrere og blive bedre til det, de dyrker. Og så efterspørger de socialt samvær og plads til spontanitet.
8 ud af 10 unge går til en fritidsaktivitet, fordi de synes det er sjovt. Er det ikke sjovt, appellerer det ikke. Det viser undersøgelsen ”Unges fritidsvaner – deltagelse og barrierer,” som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) står bag.
Næsten halvdelen af de unge, som er stoppet med en fritidsaktivitet, stopper, fordi det er for kedeligt. Frafaldet starter allerede i 5. klasse, hvor det også er størst.
3 krav skal være opfyldt for at være sjov
I undersøgelsen har man spurgt 6.000 unge om deres fritidsvaner, barrierer og ønsker til fritidsaktiviteter. Undersøgelsen viser, at de unge synes, at aktiviteten er sjov, når de
- har det godt
- bliver bedre
- bliver værdsat af andre
Selve aktiviteten er underordnet i denne sammenhæng. Men hvis alle tre elementer ikke er til stede samtidig, vil de unge miste interessen med tiden.
En aktivitet er kedelig, når den ikke rummer
- udfordring
- fællesskab
- fremførelse (Opvisning, Kampe og Konkurrencer)
3 veje til den optimale aktivitet for unge
For at appellere til de unge, skal aktiviteten være
- fleksibel (Mulighed for at zappe mellem aktiviteter)
- ikke skemalagt (Ingen faste træningstider og træningsdage)
- hurtig at organisere (Matche deres impulsive ideer)
Disse karakteristika matcher den selvorganiserede idræt som fitness og styrketræning. Det er også den type, som hitter i stigende grad hos de unge. Frafaldet er størst i idrætsgrene som fodbold, gymnastik, svømning og badminton.
Læs mere: 6 faser: Fokus på livsstil og idrætstyper kan hjælpe foreningen
Fitness er populær hos de unge
At fitness hitter skyldes blandt andet muligheden for at skifte mellem eksempelvis zumba, boxing og spinning. Ulempen ved disse idrætsgrene er dog, at de er individorientrede. Hvis foreningerne derfor evner at integrere disse tilbud til de unge, vil de stå stærkere, fordi de kan tilbyde et socialt fællesskab oveni.
Tredje halvleg på de sociale medier
Der er tendens til, at de unge kommer omklædt og går hjem i træningstøj. På den måde foregår det sociale samspil og fællesskab ikke længere i omklædningsrummet, men på de sociale medier.
Det betyder, at de unge ikke sætter pris på de fine faciliteter, som ældre generationer i foreningen måske har kæmpet for og lagt mange frivillige kræfter i tidligere. De unge vil tillægge det større værdi, hvis foreningen prioriterer at oprette grupper på eksempelvis facebook eller profiler på Instagram.
Læs mere: God kommunikation: 8 tips til medlemspleje i foreningen