Tre landsbyklubber vender ond cirkel med samarbejde

Under aftensolen på Dalbyover Stadion et sted mellem Randers og Hadsund render en flok U13-fodboldspillere rundt. Det er ikke til at se det med det blotte øje. Men de seks striber i logoet på de grønne Ommersyssel IF-trøjer afslører, at klubben er et samarbejde mellem tre foreninger.

For otte år siden var der ikke noget, der hed OIF. Faktisk var der snart ikke en fodboldklub, hvis udviklingen fortsatte, for i mange år var det gået nedad bakke for både IF Fjorden, B65 og Havndal IF, som er de tre foreninger bag OIF.

Det fortæller Torben Birkkjær, der er træner for U13-holdet, og som sidder i OIF’s samarbejdsudvalg.

”Det var svært at stille hold i de forskellige rækker. Så sker der det, at spillerne søger til andre klubber. På den måde begyndte der stille og roligt, at sive flere og flere spillere. Så måtte vi jo gøre noget, hvis vi ikke skulle lukke.”

Hvis vi skal overleve i yderområderne, så er vi nødt til at have de tilbud, som børnene har inde i byerne.

Sanne Andersen, formand IF Fjorden.

Vi er bare nødt til at arbejde sammen

Typisk søger spillerne derhen, hvor de har de bedste muligheder for at dyrke deres idræt, og det er ofte i de større byer, hvor der simpelthen bare bor flest. Men IF Fjorden, B65 og Havndal IF besluttede sig for, at de ikke ville stå i skyggen af byerne.

Det fortæller Sanne Andersen, som var med til at etablere OIF, og som i dag er formand i IF Fjorden.

”Hvis vi skal overleve i yderområderne, så er vi nødt til at have de tilbud, som børnene har inde i byerne. Så er vi bare nødt til at arbejde sammen.”

Derfor satte repræsentanter fra de tre klubber sig sammen for at finde ud af, hvordan de sammen kunne skabe et bedre fodboldtilbud, inden de præsenterede planerne for medlemmerne. Selvom reaktionerne var positive, var et samarbejde ikke uden udfordringer.

Samarbejde fremfor sammenlægning

Spillerne, ildsjælene og forældrene til de mindste spillere havde ingen problemer med et samarbejde. Men ikke alle havde det sådan.

”Der er altid nogle lidt ældre i sådan en klub, som bærer et eller andet nag med sig. Men det kan vi bare ikke bruge til noget,” siger Sanne Andersen.

Naget stammer fra, at klubberne traditionelt har set hinanden som konkurrenter, og at de har udkæmpet store lokalopgør på banen. For at komme kritikerne i møde, blev klubberne enige om, at et samarbejde fremfor en sammenlægning eller fusion. Det var nemmest at sluge.

”Det har været meget vigtigt for at få opbakning. Der har været snak om, om man skulle lægge klubberne sammen, men det er der absolut ingen interesse i fra manges side,” forklarer Sanne Andersen.

Med et samarbejde ville det også være nemmere at gå hver til sit igen, hvis det viste sig, at klubberne ikke kunne sammen.

De tre foreninger reddede ungdomsfodbolden, da det så sortest ud.Foto: Roar Lava Paaske

Fra ond spiral til uventet succes

Men en skilsmisse har aldrig været aktuel, og OIF har mødt langt mindre modstand end forventet. På banerne er den negative spiral og udvikling vendt, og på en normal træningsaften spilles der fodbold på alle tre klubbers stadions. En på alle måder uventet succes.

Rent praktisk er OIF en selvstændig afdeling med egen økonomi, som dog hører under IF Fjordens CVR-nummer, og spillerne er stadig medlemmer i en af de tre moderklubber. Afdelingen styres af et samarbejdsudvalg, hvori der sidder mindst én repræsentant fra hver af de tre foreninger.

Torben Birkkjær understreger samarbejdsudvalget og vigtigheden af et ordentligt grundlag inden starten på samarbejdet som afgørende for, at det i dag ser så positivt ud.

”Det har været rigtig vigtigt, at vi har haft repræsentanter fra alle tre klubber. Det er gået forbavsende godt med at blive enige. Og vi har villet det og været engagerede. Alle sammen. Fra starten af var vi enige om, at vi går all-in, og så må det briste eller bære.”