Tips til at tackle konflikter

”Vi troede, du kunne lide vores dreng, men det kan du åbenbart ikke”

Sådan skrev et forældrepar i en mail til Annie Røn, træner i rulleskøjteklubben IFK Inliners. Annie Røn havde afvist, at forældrenes 10-årige dreng kunne rykke op på holdet for 12-16 årige. Hun havde modtaget mails og telefonopkald fra forældrene, der også havde kontaktet tre andre trænere. Men denne mail fandt Annie Røn meget personlig og ubehagelig, og derfor sendte hun den videre til klubbens bestyrelse.

”Jeg ville ikke finde mig i det. Jeg sagde, at jeg ikke gad ikke være træner mere,” fortæller hun.

Alle forældre til børn på holdet blev indkaldt til et møde dagen efter, og her slog bestyrelsen fast, at klubbens retningslinjer er klare: Træneren bestemmer, hvem der skal rykke op og hvornår.

Frivillige fra flinkeskolen

Frivillige i idrætsforeningerne står over for en særlig udfordring, når det drejer sig om konflikthåndtering. Det mener Thit Aaris-Høeg, der har været træner og foreningsleder i mange år, er uddannet konfliktmægler og psykoterapeut og underviser på DGI’s kurser i konflikthåndtering. Holdningen i foreningslivet er, at man er der for at gøre noget godt for andre. Og det stilles der ikke spørgsmålstegn ved – stort set lige meget hvad folk forlanger. Det gør udgangspunktet for at håndtere konflikter i idrætsforeningen anderledes end konflikthåndtering på arbejdspladsen eller i hjemmet.

”Frivillige er ofte pleaser-typer og opdraget i flinkeskolen. Det er alt sammen meget godt - ikke mindst for deltagere og forældre. Men som træner skal du også vide, hvor dine grænser går. Hvis du altid synes, at det er dit ansvar at løse alle konflikter eller tage skylden for dem, så får du det skidt og brænder ud," siger Thit Aaris-Høeg.

Hendes erfaring er, at trænere især oplever konflikter med forældrene. Det kan være en far, der står på sidelinjen og skriger ad børnene på banen, eller en mor der bliver sur, hvis træneren spørger, om hun vil vaske trøjer. Konflikter er naturlige i foreninger Jesper Bastholm Munk, der er faglig leder ved Center for Konfliktløsning og uddannet i konfliktløsning og -mægling, forklarer, at der let opstår konflikter, når det, vi laver, er vigtigt for os.

”Konflikter og uenigheder er naturlige i foreningslivet, fordi de frivillige er engagerede og passionerede," siger han og understreger, at det er vigtigt at skelne imellem uenigheder og konflikter.

Som træner skal du vide, hvor dine grænser går. Hvis du synes, at det er dit ansvar at løse alle konflikter eller tage skylden for dem, får du det skidt og brænder ud

Thit Aaris-Høeg, konfliktmægler og psykoterapeut

”Uenigheder er gode, fordi de er med til at skabe debat, udvikling og forandring. Konflikterne opstår, når vi blander følelser ind i det. Når vi bliver personlige og går efter manden i stedet for bolden," siger Jesper Bastholm Munk.

Vær bevidst om dine grænser

Hvordan du som træner tackler konflikter afhænger af, hvem du er som person, og hvad du har med dig i bagagen. Om du vil fight, flight or freeze – altså kæmpe, flygte eller fryse. Hvis du er opvokset med mange skænderier, så kan din første reaktion være at fare i flæsket på den, der har startet en konflikt. Eller også orker du slet ikke konflikter og forsøger for alt i verden at løbe fra dem. Kommer du derimod fra en familie, hvor man for det meste har kunnet løse konflikter i god dialog med hinanden, så har du helt andre forudsætninger for at håndtere konflikter.

”Udgangspunktet er, at du skal kende sig selv og din fortid godt. Det handler om at passe på sig selv og om at kunne være i en konfliktsituation uden hverken at gå i kamp eller underkaste sig,” siger Thit Aaris-Høeg.

Fantasien er din fjende

Jesper Bastholm Munk forklarer, at det er vigtigt at tale med hinanden, hvis man som træner undrer sig over, hvorfor en forælder ikke længere vil hilse eller ser den anden vej.

”Tit er det kun den ene part, der kender konflikten, så hvis du kan mærke, at noget har forandret sig, så skal du måske hen og spørge hvorfor," siger han, og forklarer, at du aldrig kan gætte dig til, hvad andre tænker.

Konflikter mellem frivillige og forældre skal man være mere opmærksom på

Jesper Bastholm Munk, Center for Konfliktløsning

”Fantasien er din fjende, for den udfylder de huller, som du ikke får talt med den anden om. Det giver altid et forkert billede af situationen," siger Jesper Bastholm Munk.

Man skal opmærksom på, at nogle vil bringe konflikter fra tidligere med sig. Så hvis en på holdet eller en forælder før har oplevet problemer med en træner, er de måske mere mistroiske over for en ny og farer hurtigere op over småting. Hvis du bliver opmærksom på to forældre eller frivillige, der ikke længere taler sammen, kan du også spørge ind til, hvad der er sket. Måske kan du mægle, inden konflikten eskalerer, og nogen forlader klubben. Men forhold dig upartisk.

Lyt dig gennem konflikten

Thit Aaris-Høeg oplever, at mange frivillige er hurtige til at sige undskyld og finde frem til en løsning. F.eks. ved at love at få boldene pumpet. Men som træner du skal ikke altid bare være klar til at fikse et problem. Skal du fikse alt, så brænder du ud. I konflikthåndtering er empatisk lytning et af nøglebegreberne.

Det handler om at lytte med øjne, ører og hjerte, uden at du føler dig forpligtiget til at løse konflikten.

”Du skal forholde dig nysgerrigt til situationen og undersøge, hvad der foregår bag den andens briller i stedet for at gå i kamp. Når du lytter og undersøger, vil den anden føle sig set og hørt, og det er det allervigtigste, når vi skal få en konflikt til at lægge sig,” siger Thit Aaris-Høeg.

Hun peger på, at de fleste synes, det er svært at vise empati, mens et andet menneske skælder ud. Men som regel er mennesker jo relativt fornuftige, selvom ord kan være voldsomme. Hvis det slet ikke hjælper at lytte og spørge, eller hvis du føler dig truet eller bange, så skal du gå. Og hvis I ikke længere kan tale sammen, så skal der hentes hjælp udefra.

Det anerkendende sprog

IFK Inliners lærte meget af episoden med den ubehagelige mail fra forældrene

”Som klub skal man være fuldstændig klar på, hvad rammerne er. Vi skal være enige om, hvad vi kan acceptere, og hvad vi ikke kan,” siger træner Annie Røn.

Generelt oplever hun et stigende forventningspres fra forældrene. De stiller krav, når de har betalt kontingent, og af og til glemmer de, at det er frivillige kræfter, der driver foreningen. F.eks. kan forældre klage over, at noget på hjemmesiden ikke virker. I klubben har man talt om, at det er vigtigt at møde forældrene i deres frustration og bruge et anerkendende sprog.

”Det er vigtigt at gå ind i dialogen. Vi fortæller, at vi er i foreningen, fordi vi synes, det er sjovt, og at vi leder efter en webmaster, der synes den del af foreningsarbejdet er sjovt,” siger Annie Røn.

”Hvis alle ved, hvad de skal gøre, er klubben godt klædt på til at håndtere og løse konflikter og undgå, at de eskalerer,” siger Jesper Bastholm Munk og opfordrer alle foreninger til at lave en konflikthåndteringspolitik.

Som træner skal du ikke altid bare være klar til at fikse et problem. Skal du fikse alt, så brænder du ud

Thit Aaris-Høeg, konfliktmægler og psykoterapeut

Starten på processen kan være at stille ovenstående spørgsmål til alle foreningens frivillige.

”Hvis alle kan svare er det fint, men hvis man erkender, at man ikke ved det, eller hvis ingen ved, hvad de skal sige, så er der noget at tage fat i,” siger han.

Jesper Bastholm Munk forklarer, at det er umuligt at forebygge alle konflikter, men at de fleste kan blive bedre til at håndtere dem.

Forskel på konflikter

Der findes ikke nogen gylden opskrift på, hvordan man håndterer konflikter, for de er alle forskellige. Nogle udvikler sig i løbet af 10 minutter, mens andre tager måneder. Nogle vil være længe på hvert trin i konflikttrappen, mens andre vil springe direkte til åben fjendtlighed. Og nogle konflikter vil løses af sig selv:

”Hvis f.eks. to børn på holdet bliver uenige kan de på få sekunder komme helt op i det røde felt, hvor de slås og nærmest river hovederne af hinanden – og ugen efter er de gode venner igen,” siger Jesper Bastholm Munk og forklarer, at man ikke skal gå ind i sådan en konflikt, selvom man som træner ikke forstår, hvad der skete.

Derimod skal man være mere opmærksom på konflikterne mellem frivillige og forældre:

”De er ofte mere alvorlige og sværere at løse igen, fordi de er lang tid om at udvikle sig.”

I IFK Inliners blev den 10-årige dreng, som forældrene ville have rykket op på et andet hold, væk fra rulleskøjteklubben i tre måneder. Men så kom han igen på det samme hold og med de samme trænere. Og han bliver dygtigere dag for dag og synes, at det er sjovt at træne.