Tag toppen af madspildet
Egentlig er det såre simpelt : Indgå aftaler om tilbagekøb og overskudsmad og undgå at bryde emballage på ubrugte varer, så tager du toppen af madspild ved store stævner.
Efter morgenmaden i spiseteltet kunne næste dags bestilling justeres hos leverandøren.
Foto: Jens Astrup
Landsstævnet stillede krav om økologisk bronzemærke til alle leverandører af mad til stævnet. Økologisk bronzemærke svarer til, at der er mellem 30 og 50 procent økologiske produkter. Derudover bød stævnet på en vegetarisk menu samt en gluten- og laktosefri menu til allergikere.
”Med 16 spisesteder er bespisning i forvejen en kompleks opgave, så at tilbyde alternativer komplicerer sagen, men både i forhold til tilfredshed og i et bæredygtighedsperspektiv valgte vi at prioritere et kødfrit alternativ,” siger Linda Pedersen, konsulent i kultur og fritid i Svendborg Kommune med ansvar for bespisningen.
Leverancer justeret fra dag til dag
At undgå madspild er en naturlig del af at arbejde med bæredygtighed. Ved Landsstævnet bestod morgenmaden af en buffet, og hvis der var 50 bægre yoghurt tilbage på dag 1, kunne Linda Pedersen og hendes crew bestille 50 færre næste dag. Den aftale havde Landsstævnet på forhånd indgået med leverandøre, så bestillinger blev justeret undervejs.
”Det har helt sikkert taget toppen af madspild på morgenmaden, og det gjaldt sådan set på alle produkter,” siger Linda Pedersen.
Leverancer i store pakninger
De havde også bedt leverandørerne, give et bud på, hvilke varer de kunne tage tilbage, for eksempel havregryn, hvor pakningen ikke var brudt. Og tørvarerne blev bestilt i store pakninger, typisk 5 eller 10 kilo, hvor havregryn og cornflakes tidligere er blev leveret i portioner til en enkelt person.
”Singlepakker er specialfremstillet og har derfor ikke kunnet leveres tilbage. Med de store pakker har leverandørerne købt mere tilbage,” siger Linda Pedersen.
I forhold til kølevarer med begrænset holdbarhed blev spildet mindsket ved at regulere bestillinger fra dag til dag. I sidste ende var der selvfølgelig noget tilbage. En del af det blev afsat til lokale herberger og til landmænd, der gerne ville have brød.
”Det synede af meget, men der er også tale om stor volumen - 116.000 måltider alene til i efterskoleholdet. Derfor ser det voldsomt ud, når der står en hel palle med brød tilbage,” siger Linda Pedersen.
Varm mad og fødevaresikkerhed
Den varme mad giver andre udfordringer, fordi fødevaresikkerhed gør det vanskeligt at mindske spild. Så selv om leverandøren havde lavet vejledninger i, hvor mange kødboller og bægre med kødsovs, der skulle øses op til en portion, var der mad til overs.
Linda Pedersen og hendes folk har også været i dialog med lokale, frivillige sociale herberger i forhold til at overtage mad. Men regler om madens temperatur og nedkøling vanskeliggjorde opgaven.
"Vi ved ikke, hvor mange kilo vi har kasseret, men vi har forsøgt at planlægge os til mindst muligt spild,« fortæller Linda Pedersen.