Styrketræning mere populært end løb

Sammen med mtb og yoga er styrketræning den eneste aktivitet, der gør flere danskere fysisk aktive.

Styrketræning slår løb af banen ifølge Idans seneste tal om danskernes motionsvaner Foto: Bent Nielsen

Vil din klub holde fast i de medlemmer, den har, eller endda skaffe flere af dem, skal den tilbyde lokalsamfundet blandt andet fitness og styrketræning.

Det er den eneste type idræt og motion, som sammen med mountainbike og yoga gjorde danskere mere idrætsaktive i 2015.

Traditionelle idrætsgrene som badminton, fodbold, gymnastik og håndbold mister alle aktive, ligesom løbemotion stagnerer, ifølge den nye undersøgelse af danskernes sports- og motionsvaner, som Idrættens Analyseinstitut har leveret.

Op mod hver tredje voksne dansker, cirka 30 procent, svarer, at de dyrker styrketræning. Det gør den form for træning til den mest populære idrætsaktivitet blandt voksne, én procent foran løb.

Særligt blandt de yngre voksne er styrketræning stort. Over halvdelen af alle voksne i alderen 16-29 år angiver at styrketræne, men i alle aldersgrupper ligger styrketræning i Top 3.

Også teenagerne har taget styrketræning til sig i en grad, så 29 procent af de 13-15-årige svarer, at de dyrker den form for træning.

Sådan vælger folk center

Foreningsfitness fortsætter sin fremgang med 11 nye motionscentre i forhold til Idans undersøgelse for fem år siden. Der er nu 116 af den type centre knyttet til idrætsforeninger.

Flere foreninger og selvejende haller har etableret motionscentre. Men som Kasper Lund Kirkegaard, fitnessforsker og forskningsansvarlig i DIF, udtrykker det, så "har vi ingen tal om de andre foreningsstartede centre."

Skal et motionscenter have succes, skal det leve op til de faktorer, der bestemmer, om en person faktisk melder sig ind:

  • Centrets beliggenhed.
  • Træning med venner eller kolleger.
  • Hvilken type center præsenterer det sig som.
  • Kvalitet i såvel instruktørgruppen som i maskinparken.

Fitness fungerer i dag som selvorganiseret hverdagsmotion, der kan være et supplement til eksisterende (forenings-) tilbud

Maja Pilgaard, analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut

Motionscentret, i foreningsregi eller kommercielt, er stedet, hvor medlemmer og kunder siger, at de får nye venner.

Især i de foreningsstyrede centre peger medlemmerne på det sociale samvær som en særlig kvalitet. Hvor otte procent af de foreningsaktive svarer, at de træner alene, er tallet på 31 procent af kunderne i de private og kommercielle centre.

Mange af de privatejede centre drives i dag via selvbetjening i lavpriscentre i et nærmest industrielt system. For år tilbage byggede de på en interesse for kunderne bundet op på en faglighed i træningsvejledningen.

”I fremtiden vil vi se fire typer centre på det private marked,” sagde Leif Christensen, repræsentant for de uafhængige fitnesscentre i Klub Danmark ud over Fitness World.

Her foregår styrketræning

Styrketræning foregår mange steder, fremgår det af Maja Pilgaards undersøgelse. 15 procent er i foreningsregi, 43 procent i et privat eller kommercielt center, 4 procent i firmaidrætten, mens 49 procent er selvorganiseret: Pull and push ups på en løbetur, stuetræning med kettlebells og egen kropsvægt samt anden hverdagsmotion.

(Kilde: Maja Pilgaard, analyse-og forskningsleder ved Idan)

Morgendagens motionscentre

De fire typer af morgendagens centre, som Leif Christensen fra Klub Danmark peger på vil dominere fitnessmarkedet, og som kan få betydning for foreningsbaserede centre, er:

  1. Value for money-centre, kommercielle og nærmest industrielt ledede. Med et minimum af personlig og faglig service, da man låser sig selv ind til træning.
  2. Niche-centre og –kæder, kommercielt udbudt og bygget på interesse for kunderne og faglighed i træningsrådgivnng.
  3. Lavpris-centre og –kæder, både kommercielt drevet uden nogen videre personlig service og i foreningsregi med uddannede instruktører.
  4. High end-centre, luksus centre baseret på en høj grad af personlig og faglig service.

”Mange danskere vælger Value for money-centrene og lavpris-centrene,« siger Leif Christensen.

 7 vigtige pointer

Han peger på en række kendetegn, som især vil præge niche- og High end-centre fremover. Men de samme faktorer kan samtidig vise foreningsbaserede centre, hvad de skal holde øje med, hvis de fortsat vil spille en vigtig rolle i en forenings udbud.

  • Hav høj kvalitet i faciliteterne.
  • Tilpas tilbuddene løbende i forhold til medlemmernes behov.
  • Hav en tydelig profil på medlemstypen.
  • Vær stærkt lokalt forankret.
  • Hav en høj faglighed i instruktørgruppen.
  • Benyt såvel personlig som digital kommunikation i forhold til medlemmerne.
  • Hav en ledelse, der er interesseret i medlemmerne og i at skabe det attraktive center.