Storbyborgere må kigge langt efter idrætsfaciliteter
Idrætsfaciliteter og rekreative områder bliver ikke prioriteret i storbyernes nye bydele. Det sætter sportsinfrastrukturen er under pres.
Fodboldspillerne i Ørestad IF træner på 3/4 kunstgræsbane
Foto: Jens Astrup
Når flere og flere flytter til nye bydele i storbyerne, kommer sportsinfrastrukturen under pres. Planlægning og udvikling af byerne i forhold til befolkningens fritidsliv følger ikke nødvendigvis med. Sådan lyder det fra Jens Høyer-Kruse, som er idrætsforsker ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet og har en ph.d. i kommunal planlægning af idrætsfaciliteter.
”Det er en politisk diskussion om den måde, kommunen laver sin planlægning på skal være drevet af kroner og øre, eller om der skal tages hensyn til andre værdier,” siger Jens Høyer-Kruse.
Borgernes fritidsliv tænkes ikke med
Det kan virke underligt, at der ikke er større krav om, at borgernes fritidsliv tænkes mere ind fra starten, når nye bydele skyder op.
”Byudviklere er ikke sat i verden for at lave rekreative områder, hverken parker eller idrætsfaciliteter. Der er nogle kortslutninger i de præmisser, der er sat op for byplanlægningen og de incitamenter, der er for at udvikle rekreative områder og idrætsfaciliteter,” siger Jens Høyer-Kruse.
»Faciliteterne bør afspejle befolkningens idrætsmønstre,« konstaterer Jens Høyer-Kruse.
Præget af tilfældigheder
Historisk set har byggeri af idrætsfaciliteter i Danmark været præget af tilfældigheder. Byggeri af faciliteter er sket på lokalt initiativ og ikke som led i en mere overordnet plan. I 1970’erne blev der for eksempel bygget mange håndboldhaller, fordi sognene ville have det samme som nabosognet. I dag er der ikke i samme grad behov for idrætshaller à 20 x 40 meter.
Jens Høyer Kruse peger på, at man kan opfatte idrætsfaciliteter som et velfærdsgode på samme måde som bredbånd. Og i storbyerne er der nogle huller i kortet. Det er som om, kommunen i byplanlægningen lukker øjnene og tror, problemerne kan lappes bagefter. Og så har man pludselig ikke mere plads at bygge på.
”Kommunerne kan forsøge i planlægningen at lave passende arealer, som på sigt kan bruges til rekreative områder eller idrætsfaciliteter. Ellers får du ikke noget liv, når først betonklodserne står der.”
Booket 97 procent af tiden
Det er i København, at idrætshallerne bliver brugt mest i Danmark. Det viser undersøgelsen ”Idrætsanlægs benyttelse og brugernes tilfredshed.” I København er hallerne booket 97 pct. af tiden og benyttet 79 pct. Svømmehallerne er booket 96 pct. af tiden og benyttet 81 pct.
Jens Høyer-Kruse peger på, at Danmark i forhold til andre lande har mange idrætsfaciliteter, og at de ligger geografisk spredt, så de er tilgængelige for de fleste.
”Men vi har også en meget høj idrætsdeltagelse. Derfor er behovet for faciliteter stort. Planlægningen skal derfor være baseret på vores viden om befolkningens idrætsmønstre, og hvor behovene er størst.”
