Sportsklub på vigtig idrætsmission i Afrika

Skovby Sportsklub samarbejder med en lokal forening i landet, hvor "everybody is busy surviving". Børn og voksne på Zanzibar i Tanzania skal samles om alt det gode, som idræt og bevægelse fører med sig.

”Det handler om at overleve, og idræt kommer meget langt nede på listen over prioriteter, hvis du ikke ved, hvad du skal spise i morgen.”

Thomas Johansen er opvokset på Zanzibar, der er en øgruppe ud for Tanzanias østkyst. Det afrikanske land hører til blandt verdens fattigste, og Thomas Johansen, der i dag bor med sin familie i Skovby i Østjylland, havde længe haft et ønske om at gøre en forskel.

Her i Danmark har han udviklet en passion for basketball, der førte til, at han i 2017 stiftede foreningen Skovby Sportsklub, som han i dag er formand for, der tilbyder basketball og multisport for voksne.

På en ferie på Zanzibar et år senere opstod muligheden så for at kombinere drømmen om at gøre en forskel med passionen for idræt.

”Jeg fik kontakt til nogle personer i det tanzaniske basketballmiljø, som faktisk havde en ambition om at gøre noget i deres lokalsamfund,” fortæller han.

Det blev starten på et betydningsfuldt samarbejde. Læs hele historien herunder.