Skolereformen år 2 byder på både samarbejde og udfordringer

Over 300 nye samarbejdsprojekter mellem skoler og idrætsforeninger er opstået i kølvandet på skolereformen, viser en ny undersøgelse. Men skolereformen giver også udfordringer i mange foreninger.

Mange skoler og idrætsforeninger samarbejder, men 27 pct. af foreningerne siger samtidig, at skolereformen har givet færre medlemmer. Foto: Søren Osgood (arkivfoto)

Firehøje IF har lavet en samarbejdsaftale med Firehøjeskolen om at introducere foreningens idrætstilbud for eleverne. Og Morud IF har i samarbejde med Havrehedskolen gennemført en temauge for 127 elever, der har fået en træneruddannelse. Over hele landet myldrer det frem med nye samarbejdsprojekter mellem skoler og idrætsforeninger.

Det er vigtigt, at der er et lokalt samarbejde mellem skolen og foreningslivet

Søren Møller, formand for DGI

En ny undersøgelse fra CUR, Center for Ungdomsstudier, viser, at der er taget initiativ til 300 nye samarbejdsprojekter mellem idrætsforeninger og skoler. En femtedel af landets idrætsforeninger har deltaget i undersøgelsen. Det svarer til, at omkring hver 10. idrætsforening i Danmark har et samarbejde med den lokale skole.

Hver fjerde har mistet medlemmer

Men der er også udfordringer en del steder. Selvom undersøgelsen viser, at skolereformen samlet set ikke har påvirket foreningsdeltagelsen hverken positivt eller negativt, så angiver 27 procent af foreningerne i undersøgelsen, at skolereformen hos dem har medført en negativ medlemsudvikling.

Det bekymrer DGI’s formand Søren Møller. For selvom skolereformen får skyld for meget, så må man ikke lukke øjnene de steder, hvor der er problemer.

”Vi må anerkende, at reformen påvirker medlemstallet nogle steder, og det skal vi arbejde på at undgå. Det er vigtigt, at der er et lokalt samarbejde mellem skolen og foreningslivet, for skolereformen hverken kan eller skal rulles tilbage. Derfor skal vi lytte til de gode eksempler på samarbejde og lære af dem,” siger Søren Møller.   

Lange skoledage gør ondt

Han har blandt andet rost undervisningsminister Ellen Trane Nørby, fordi hun har taget initiativ til at undersøge, hvor udbredt det er med lange skoledage.

”Skolereformen må ikke gå ud over foreningslivet. Når vi kommer efter kl. 15:30 gør det rigtig ondt, og skolen og kommunalpolitikerne må arbejde på lokale løsninger, så det ikke sker, ” siger Søren Møller.

Skole og foreningsliv i bevægelse

I undersøgelsen svarer foreningerne følgende:

  •         24 procent har ændret deres træningstider
  •         17 procent har fået begrænset deres adgang til faciliteter
  •         21 procent angiver, at det er blevet sværere at rekruttere trænere
  •         27 procent har som konsekvens af skolereformen oplevet en negativ medlemsudvikling,
  •         7 procent har fået flere medlemmer.  
  •         35 procent har samarbejder med skolerne
  •         12 pct. angiver, at et samarbejde er under etablering
  •         I fire ud af 10 er samarbejdet kommet i stand ved at foreningen har kontaktet skolen.

Om skolereformen og foreningslivet

Folkeskolereformen gik i august ind i år 2. Reformen indeholder en række elementer, der har eller kan have betydning for idrætsforeningerne:

  • Den åbne skole: Med skolereformen skal skolen inddrage det omgivende samfund, f.eks. idrætsforeninger, i skoledagen. Det skal være på en måde, der understøtter elevernes læring og trivsel.
  • 45 minutter: Eleverne skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag.
  • Længere skoledage. Med reformen fik børn i alle klasse flere undervisningstimer.  Intentionen blandt politikerne bag reformen er, at elevernes gennemsnitlige skoledag skal slutte cirka kl. 14.00, 14.30 og 15.00 i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.