Skole + Forening = Trivsel

Ni ud af ti elever på Aars Skole skal være foreningsaktive. Derfor arbejder skole og idrætsforeninger tæt sammen.

Regnestykket i skoleleder Søren Mølgaards hoved er simpelt: Elever, der er en del af et fællesskab, trives bedre, og elever, der trives mentalt og fysisk, er mere læringsparate. Det giver et bedre læringsmiljø, større faglighed og højere karakterer.

Men hvordan sikrer man som skole, at eleverne trives? Det er en udfordring med mange løsninger, men på Aars Skole, hvor Søren Mølgaard er skoleleder, er et af værktøjerne det lokale foreningsliv.

”Helt grundlæggende får vi elever, der trives bedre, hvis de er foreningsaktive og selv har været med til at vælge et fællesskab til, og ikke kun er en del af et fællesskab, de er blevet sat i. Hvis du ikke har venner i skolen, så har du det nok i foreningen. Men er du ikke foreningsaktiv, er der større risiko for ensomhed og mistrivsel,” siger Søren Mølgaard.

Alle skoler har lokale bevægelsesstrategier

I samarbejde med DGI Nordjylland har alle skoler i Vesthimmerlands Kommune udarbejdet en lokal bevægelsesstrategi. En skole har eksempelvis fokus på at bruge cyklen som transportmiddel. På Aars Skole er et af målene, at 90 procent af eleverne skal være foreningsaktive. Derfor arbejder skolen aktivt på at præsentere børnene for forskellige aktiviteter og foreninger.

”Vi forældre har en tendens til at slæbe vores børn til de samme idrætter, vi selv har gået til. Som skole har vi en mulighed for at præsentere eleverne for mange forskellige fritidstilbud,” siger Søren Mølgaard og giver et eksempel fra eget liv:

”Jeg slæbte min søn til fodbold, men han kiggede bare på mariehøner eller legede med holdkammeraterne. Fodbold sagde ham ikke en dyt. Min svigersøn har dyrket brydning i mange år, og han tog min søn med i Aars Brydeklub en dag, og det blev han bidt af.”

Idrætsforeningers samarbejde med kommunale institutioner

29 % samarbejder med skoler
14 % samarbejder med daginstitutioner, ungdomsklubber osv.
5 % samarbejder med plejehjem og ældreinstitutioner
5 % samarbejder med institutioner for sundhed og forebyggelse

Kilde: Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor, CISC Syddansk Universitet, 2019

Vis mere Vis mindre

Som følge af bevægelsesstrategien er uge 41 på Aars Skole lavet om til en fællestemauge – Sundhedsuge – der fungerer som optakt til Skolernes Motionsdag. Selvom foreningsidrætten er i fokus, inviterer skolen alle folkeoplysende foreninger til at byde ind, forklarer Søren Mølgaard. Aars Skakklub har været med flere gange.

Skolen kortlægger fritidsaktiviteter

”Vi spørger alle de lokale foreninger, hvem vil være med i uge 41, hvor mange elever kan de tage og hvornår, og så planlægger lærerne resten af ugens indhold rundt om de foreningsbesøg,” siger Søren Mølgaard.

Som forberedelse til temaugen spørger lærerne ind til elevernes fritidsaktivitet. På den måde kortlægger skolen elevernes foreningsaktivitet, og så sikrer lærerne, at de elever, der ikke er foreningsaktive, kommer til idrætsaktiviteter i løbet af temaugen.

”Ofte er der 2-3 klassekammerater med, som går til idrætten. På den måde kan de hjælpe deres klassekammerat ind i foreningen. Og når vi holder trivselsmøder, hvis børn mistrives, så kigger vi altid på foreningsdeltagelse som noget af det første. Så spørger vi forældrene, om vi kan hjælpe med at få deres barn i gang med en fritidsaktivitet,” siger Søren Mølgaard.

Foreninger glade for skolesamarbejdet

Fodboldklubben Aars IK er en af de foreninger, der nyder godt af samarbejdet med skolen. Det fortæller klubbens foreningsudvikler, Brian Rubæk. Klubben er en del af DBU-konceptet Pigeraketten, der har fokus på pigefodbold i de yngre klasser. Pigeraketten har opstart kort inde i det nye skoleår, og samtidig stiller klubben gladeligt op til Sundhedsugen i uge 41.

”Når vi afvikler Pigeraketten og er med til Sundhedsugen, har skolen en lærer eller pædagog med. På den måde er der fin hjælp til os. Vi melder bare ind til skolen, at vi kan tage x antal elever, og så finder vi selv trænere og hjælpetrænere,” siger Brian Rubæk.

På den måde har klubben de seneste to år fået fat i en del flere spillere i U7 til U12-årgangene. I 2021 var der 210 spillere i klubben i de alderstrin. I 2022 var tallet 240. Og særligt pigerne strømmede ind i efteråret.

”På en af årgangene var vi nødt til at finde ekstra trænere, fordi der var så mange piger, der kom ind i klubben efterfølgende. Så vi synes selvfølgelig, det er en rigtig god idé, at vi foreninger bliver inviteret indenfor. Vi har fået et rigtig godt samarbejde med skolen og lærerne, og vi får også rigtig god tilbagemelding på det fra forældre. Der er flere, der siger til os, at de er glade for, at børnene kom til os via skolen, for ellers havde forældrene aldrig selv tænkt, at fodbold var noget for deres barn,” siger Brian Rubæk.

Ikke i mål, men på rette vej

Aars Skole har praktiseret sin bevægelsesstrategi og ført statistik på foreningsdeltagelsen i 3 år.

I 2020 var foreningsdeltagelsen 72,5 procent. I 2021 var tallet vokset til næsten 81 procent, men i 2022 dalede deltagelsen til 2020-niveauet.

Skoleleder Søren Mølgaard kan pege på flere mulige benspænd: Corona, restriktionerne og senest høj inflation og energiprisernes himmelflugt, der presser familier økonomisk.

”Vi kan se i vores kortlægning, at færre elever går til flere idrætter. Det kunne tyde på, at der ikke er råd til flere kontingenter ad gangen,” siger Søren Mølgaard.

Det har Brian Rubæk i Aars IK også mærket til. Han har i efteråret hjulpet både ukrainske flygtninge og danske familier med at søge om fritidspas i kommunen.

For Aars Skole er det fortsat en prioritet at inddrage de lokale foreninger så meget som muligt, siger Søren Mølgaard. Senest er skolens bevægelsesstrategi blevet forlænget, så der ikke længere arbejdes ud fra en 2022-plan, men en 2026-plan.

”Det netværk, der opstår i samarbejdet med foreningerne, kan jo bruges af lærerne hele skoleåret, og de lærere, der bor i andre kommuner, får indblik i, hvad der er af muligheder i det lokale foreningsliv. Nu bygger vi på af de ting, vi allerede har lært, og så skal vi have sat mere fut på de ting, som vi har set virker,” siger Søren Mølgaard.