SIC skal være hele byens idrætscenter

Vi er i Skørping Idrætscenter (SIC) en varm juniaften til en workshop, hvor Spektrum Arkitekterne vil præsentere det skitseprojekt, der om nogle år skal blive til SIC 2.0.

Skørping Idrætscenter er et typisk center fra 1975 med to håndboldhaller, café, omklædning m.v. Og det er tydeligt, at SIC trænger til en upgradering.

Spektrum Arkitekterne har arbejdet med skitserne siden et kick-off møde midt i januar, hvor 69 borgere og idrætsledere bidrog med deres idéer til SIC 2.0. 

Fra drømmerejse til fælles billede

Julie Mackenhauer, formand for styregruppen Fremtidens SIC, byder velkommen til denne juniaftens workshop:

”I januar var vi på drømmerejse, hvor vi med lukkede øjne hver især så den store drøm om fremtidens SIC. Vi ved ikke, hvad hver enkelt har set. Men nu er spørgsmålet: Hvad ser vi sammen?” siger Julie Mackenhauer.

Når det fælles billede tegner sig, kan der opstå fronter mellem traditionalister og fornyere. Mellem det etablerede og det nye. For der kan være et skisma, når man står i fornyelsen af en traditionel idrætsfacilitet, hvor det typisk er ledere fra de etablerede idrætter, der tager trækket, mens det nye får opmærksomheden.

Et levende samlingssted

I Skørping har folkene omkring byggeprojektet valgt at lade være med at gøre det til et problem og i stedet sætte de fælles ambitioner højt. Visionen er, at SIC "skal blive samlingspunkt for bevægelse og sociale fællesskaber samt springbræt for oplevelser i naturen." 

Idéen til transformationen af Skørping Idrætscenter kom af, at outdoorfolket -  mountainbikere, orienteringsløbere og klatrere - ville bygge et klubhus, fordi de manglede plads til omklædning. SIC’s bestyrelse greb muligheden for at skabe et fælles sted med liv og aktivitet for hele byen.

Maria Louise Johansen, som er formand for håndboldafdelingen i Frem Skørping IF og derfor med i Frem Skørpings hovedbestyrelse, understreger, at hun også er borger og dermed har flere vinkler på projektet.  

”Det, vi skal fokusere på er, at det fælles center bliver utrolig meget mere levende. Det skal være et sted, hvor man ynder at komme som barn, som voksen, som familie. Så er jeg næsten ligeglad med om det er håndbold eller noget andet, fordi mere avler mere.” 

Maria Louise Johansen har også været med i styregruppen i forprojektet.

”Samtidig med at jeg skal repræsentere nogle interesser i Frem, så skal projektet bare være godt. Alene at se det med Frem-briller er ikke altid relevant,” fastslår Maria Louise Johansen.

Nye aktiviteter kræver nye faciliteter

Som repræsentant i styregruppen for en af de klassiske idrætter er udfordringen, at mange af de nuværende faciliteter er formet, så de passer til de nuværende brugere, altså de klassiske idrætter.

”Så alt det, der bliver nybrud i sådan en proces er netop de nye aktiviteter. Derfor kan det se ud til at de får både i pose og i sæk,” siger Maria Louise Johansen.

I SIC-projektet er det nye netop at få outdoor ind med ind. Det er en del af opgaven.

”De har bragt de faciliteter, der kan tilgås udefra i spil. De har brug for mødefaciliteter og opbevaringsfaciliteter, og så har de brug for plads til ophold i forbindelse med start og slut,” siger Marie Louise Johansen og fortsætter:

”Fra styregruppen har ønsket været at samle aktiviteterne i centret, så man egentlig altid har udgangspunkt derfra, og det kræver faciliteter.”

Fastholder to haller

I gennemgangen af skitserne afslører Joan Raun fra Spektrum Arkiteksterne en af de store ambitiøse idéer i forprojektet. Idéen er at skubbe den ene hal ni meter, så der bliver plads til et stort åbent fællesareal med café, opholdsarealer og klatrevæg imellem de to håndboldhaller.

”Der, hvor vi har været mest på banen i forhold til håndbold, er at vi gerne vil fastholde to haller, hvor man kan spille på fuld bane. Rent funktionelt har vi en interesse i, at to haller, fuld bane og faciliteterne rundt om banerne, omklædning og depot, skal fungere ud fra en håndboldvinkel,” siger Maria Louise Johansen.

Håndboldhallen i sig selv kræver ikke de store ændringer:

”Vi har stor interesse i at gøre hallen lækrere og bedre. I håndbold er der nye træningsformer, men de kræver ikke særlige faciliteter ud over det, vi har i dag. For os handler det om at skabe noget mere fleksibilitet i den måde man kan gå til håndbold på.”

Det ligger ikke til Maria Louise Johansen at tænke i modsætninger mellem os og dem, mellem klassiske idrætter og nye motionsformer, men hun er bevidst om at modstillingen findes.

”Det er ikke alle, der deler min indstilling til det. Der er også nogle, som er bekymret for en marginalisering af det traditionelle. Min tilgang er, at vi kommer ikke i kapacitetsproblemer. Løber vi ind i, at der ikke er plads til fodbold eller håndbold, er det et positivt problem, som vi må løse.” siger Maria Louise Johansen.