Senioridræt skaber livskvalitet

Stolene bliver støvet af og gulvet bliver poleret.

”Sig mig en gang, jeg troede, vi skulle lave gymnastik – ikke gøre rent,” griner en af gymnasterne.

Når Anne Røn træner seniorerne, er der næsten ingen grænser for, hvad de bliver kastet ud i.

”Det må endelig ikke blive kedeligt at dyrke idræt, for så mister de lysten til at komme,” forklarer Anne Røn.

Den kreative træner er 61 år og gymnastikudvalgsformand i Mern UIF, hvor hun blandt andet træner holdet ”Vakse Quinder”. Hun er ikke bleg for at udfordre gymnasterne, når de møder op til senioridræt.

”Når det er sjovt at motionere, så opdager de knap nok, at det er træningen, de er her for. Så bliver der snakket og grinet – og det er mindst lige så vigtigt,” forklarer hun.

Husk 3. halvleg

Det nemmeste ville være at blive hjemme – at lade ungdommen om at gå i split og få sved på panden. Men alderen bør ikke holde seniorerne hjemme i sofaen, snarere tværtimod. Det bliver nemlig kun vigtigere med alderen, at få pulsen op og strukket lemmerne. 

Anne Røn har fundet ud af, at særligt én ting lokker, hvis de ældre skal afsted.

”3. halvleg er mindst lige så vigtig som første og anden halvleg. Det er her de rigtig får snakket og lærer hinanden at kende. For mange er det ligefrem udsigten til en kop kaffe bagefter, der får dem afsted til gymnastik,” fortæller hun.

Gymnastik er mere end knæbøjninger

Som træner har Anne Rønn erfaret, hvordan de ældre får nye bekendtskaber, som rækker ud over de tre kvarter, de er samlet om gymnastikken.

3. halvleg er mindst lige så vigtig som første og anden. For mange er det ligefrem udsigten til en kop kaffe bagefter, der får dem afsted

Anne Røn, instruktør i Mern UIF

”Forleden var der en, som manglede kørselslejlighed og så stod de over kaffen og aftalte, at det var der da en af de andre, som kunne hjælpe med,” fortæller Anne Røn.

Andre har mødt en ny bridgemakker på holdet. Og så handler det for nogen om, at gymnastik om onsdagen er en fast aftale i en ellers knap så fuld kalender.

”Idrætten skaber indhold i en hverdag, som måske ikke er fyldt med så mange faste aftaler, som den engang var. De skal jo ikke på arbejde eller hente børn længere. Men til gymnastik er der nogen, som regner med, at de kommer,” forklarer Anne Røn.

Tid til at tale 

Udover at grine og snakke om løst og fast, sniger der sig også lidt tungere emner ind imellem fejesving og knæbøjninger.

”Mange af dem er desværre meget alene og til træning griber de muligheden for at tale om de udfordringer og skavanker, som hører med til at blive ældre. De har en stor tillid til hinanden på holdet,” forklarer Anne Røn.

Når det er sjovt at motionere, så opdager de knap nok, at det er træningen, de er her for

Anne Røn, instruktør i Mern UIF

Ram niveauet

Der kan være en stor spredning på, hvor meget den enkelte kan holde til. Derfor er det en vigtig opgave for træneren, at hun differentierer sværhedsgraden, så alle får noget ud af de tre kvarters træning.

Så når seniorerne bliver bedt om at have en klud med til gymnastik, er det fordi lemmerne bliver strakt og bøjet, mens de vasker stolen efter Anne Røns anvisninger. Og den enkelte kan være med, så godt som hun formår.

”Sørg for at holde drikkepauser og hav en stol i nærheden til et lille hvil. Nogle ældre tror fejlagtigt, at de ikke kan være aktive, men hvis niveauet er tilpasset dem, får de succesoplevelser og lyst til at fortsætte,” erfarer Anne Røn.