Seje selvorganiserede rollemodeller

Vi vil gerne hjælpe piger til at turde leve livet og gøre nogle ting, de ellers ikke troede, de turde kaste sig ud i.

Anne Krog

Anne Krog og Anni Sahlholdt Hansen, de to kvinder bag foreningen Skateducate, holder til i ”Idébutikken” i Aarhus. Deres mission med projektet er klar. De usikre piger er målgruppen, forklarer de to ildsjæle om projektet:

”Skateboard er midlet. Men målet er fællesskab, empowerment og selvtillid. Og det blev skating, fordi vi selv har lært en masse af at skate. Risikovillighed, vedholdenhed og oplevelsen af, at når du mestrer et trick, siger du: ”Yes, jeg ka’ sgu’ godt!” siger Anni Sahlholdt Hansen og Anne Krog.

Den fornemmelse vil de gerne give videre.

At turde se grim ud

Det med at lykkes og også at turde se grim ud og være ligeglad med, hvad de andre tænker. Turde falde foran andre. For så lærer man også at rejse sig igen, prøve igen og opdage, at man fejler lidt mindre, indtil man pludselig ender med at lykkes.

”Alt for mange piger tør ikke kaste sig ud i noget, de ikke er gode til. Fordi de ikke er 12-talspiger i skating, står de bare og kigger på, mens andre skater, selvom de faktisk har lyst til at prøve,” siger Anne Krog.

”Vi vil så gerne vise dem, at det er ok at kaste sig ud i noget, man som udgangspunkt ikke mestrer. Det er ok at være begynder, for så kan man bare arbejde med at blive bedre,” siger Anni Sahlholdt Hansen.

Når pigerne skater sammen, er der regler, de skal efterleve. Du må ikke sige: ”Jeg kan ikke.” Men det er ok at sige: ”Jeg kan ikke endnu.” Og du giver high-five til alle  - også til dem der falder – for at anerkende modet og viljen til at dygtiggøre sig.

Lærer håndværk og det uperfekte

Projektet har en ”educate-del”, hvor pigerne skal lære at lære. De skal formidle viden til andre og lære håndværk, som også er anvendelige udenfor skateparken, for eksempel at optage video, male, designe T-shirts og boards m.m. Skateducate hviler på flere ben end blot at være god til at skate. Det betyder, at flere oplever, at de har noget at bidrage med ind i fællesskabet. 

Projektets anden del - ”empowerment-delen” - rammer ind i en 12-tals-pigekultur, hvor det er vigtigt at lære, at der er andet i livet end blot at være perfekt. Lærepengene udbetales, når du opdager, at du sagtens kan have et fantastisk liv, også selvom du ikke får 12, ligner en model eller er verdens bedste skater.

Det sociale vokser uden for sporten

I Skateducate har de særligt fokus på, at pigerne kan noget sammen. De har alle noget at bidrage med i fællesskabet. Igennem fællesskabet kan de blive bedre til at turde leve livet ved at gøre noget, de ikke troede, at de turde.

Skateducate er et intentionelt praksisfællesskab, hvor de ikke er sammen om noget, men er sammen med nogen.

Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier

”Vi er måske i højere grad sammen med nogen. Vi hænger mere ud med dem, vi træner. Det gør, at vi kommer tættere på hinanden. Jeg ved i højere grad, hvad der er på spil i deres liv og de i mit. Det gør, at fællesskabet og aktiviteten bliver knyttet tættere sammen. Man ser også hinanden uden for rampen – og det gør noget ved det fællesskab, vi har med hinanden.”

Selvorganisering og lidt struktur

Skateducate hylder et selvorganiseringsprincip, hvor du kl. 14 kan poste følgende på FB: ”Jeg er på Godsbanen kl. 14 (et særligt in-sted for skatere, red.), og jeg kan ikke li´ at være alene.” Så kan du satse på, at der kommer nogle og joiner.

De har dog også måttet sande, at det nok alligevel er smart med lidt struktur. Så tirsdag – når det ikke regner – er der +18-skatingsessions. Den store forskel på Skateducate og den traditionelle forening er, at du aldrig helt ved, hvornår aktiviteten stopper her.