Rapport: Lokalmiljø er afgørende i kampen mod radikalisering
Lokale miljøer skal opprioriteres i kampen mod voldelig ekstremisme. Det foreslår en rapport udarbejdet af Certa for TrygFonden.
Nørrebro United er en af de få foreninger på Nørrebro
Foto: Jens Astrup
Modstandskraft mod radikalisering
Rapporten ”Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme er udarbejdet af Certa Intelligence og Security og udgivet af TrygFonden.
Anbefalinger
Rapporten anbefaler blandt andet, at:
- Antiradikaliseringsindsatsen i Danmark i højere grad bør understøtte og foregå gennem aktører og aktiviteter i civil- og lokalsamfundet.
- Der i nationale debatter om radikalisering og voldelig ekstremisme i højere grad sættes fokus på ressourcer og initiativer, der allerede er til stede lokalt.
- Viden og ekspertise, som de lokale myndigheder har opbygget over en årrække om for eksempel faresignaler og forebyggende tiltag i videre udstrækning deles med de civil- og lokalsamfundsaktører, der aktivt efterspørger dem.
- Der fokuseres på inklusion af unge i positive fællesskaber i navnlig skoler, klubber og foreningsliv, og at der ikke tages afstand fra personen, men fra adfærden, når unge skaber problemer i disse fællesskaber.
- Det undersøges, hvorfor personer, der er involveret i ekstremistiske netværk, typisk ikke er aktive eller har været aktive i det frivillige foreningsliv, som netop synes at kunne give et fællesskab og en social ramme, der kan agere bolværk mod ekstremisne.
Mens den offentlige debat om radikalisering og ekstremisme mest drejer sig om, hvad myndighederne kan gøre og moskeer og imamers rolle, viser en ny rapport, at det er i lokalsamfundet, modstandskraft mod radikalisering styrkes.
Rapporten "Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme" er udarbejdet af Certa for TrygFonden, som har ønsket at sætte fokus på, hvilke aktører og strukturer i lokalsamfundene, der bidrager konstruktivt til at modvirke at unge radikaliseres.
Familie og nære venner betyder mest
En serie interviews med lokale aktører fra hhv. Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense, Gellerup i Aarhus og Aalborg Øst peger på, at familie, nære venner, mentorer og religiøse fællesskaber har afgørende betydning i forhold til at modvirke radikalisering og ekstremisme. Desuden har skole, SSP, væresteder og klubber en betydelig positiv effekt.
Foreningernes styrke
Det frivillige foreningsliv fremhæves også som en kraft, der kan samle og styrke et lokalsamfund. Blandt de mange gode grunde til det, angiver flere interviewpersoner, at foreninger kan fremme aktiv deltagelse i samfundet, give selvværd og medvirke til at gøre folk mere robuste.
”De sørger for at der er et socialt netværk, hvad der er guld værd,” siger en interviewperson fra Vollsmose i rapporten.
En anden – også fra Vollsmose - siger:
”Hvis man kommer ud og har et aktivt fritidsliv uanset om det er fodbold, drama eller sang, så får man nogle sociale færdigheder, der gør at man klarer sig bedre i livet … og man ikke ender i kriminalitet.”
Og en tredje – fra Mjølnerparken - ser foreningsdeltagelse som en ventil og et alternativ til ekstremisme:
”I stedet for at kæmpe i Syrien, hvorfor så ikke nødhjælp og så videre. Andre måder at hjælpe på end at gribe geværet.”
Foreningers fravær
Men der er også en svaghed ved foreningerne – eller rettere ved fraværet af foreninger.
En interviewperson har observeret ”en tendens til, at de unge i det ekstremistiske miljø generelt ikke har været særligt aktive i foreningslivet.” Rapporten anbefaler, at årsagen til det undersøges.
Men man kunne antage, at unge fra de områder, som rapporten omhandler, har ringere chance for at møde foreningskultur, fordi der her er længere mellem foreningerne end i resten af Danmark.
Der findes ikke mange studier af foreningstæthed, men Knud Eske Ryom, Ph. D. studerende ved Center for Holdboldspil på Københavns Universitet, bekræfter antagelsen.
”På Nørrebro findes relativt få foreninger,” siger Knud Eske Ryom, der står bag forskningsprojektet ”Unge, holdboldspil og medborgerskab” som tager afsæt i unge fra Rådmandgades skole på Nørrebro.
Læs om erfaringerne fra Knud Eske Ryoms forskning i artiklen "Vellykket inklusion giver netværk og nye normer"
Dansk kultur
”Det skyldes også, at der er forskellige måder at leve på. Foreninger opstår af danske idealer, danske måder at tænke på og derfor i områder hvor dansk kultur er fremherskende,” siger han.
Kommer man fra for eksempel fra arabisk kultur, har man ikke foreningsliv med i bagagen. Og hvis de foreninger, der findes i området, er mere homogene, dvs. samler mennesker fra en gruppe, en nationalitet eller kultur, som den somaliske kvindeforening SAHAN i Vollsmose, så vil man få foreningserfaring, men ikke mødes på kryds og tværs af skel og kulturer.
Projektkultur er flygtig
”Det er en af de udfordringer, der kan være i sådanne miljøer. Noget hænger også sammen med den med projektkultur, der typisk har været i disse områder. Der bliver ikke skabt noget bæredygtigt. Fællesskabet forsvinder, når projektet er slut. Det er noget af det man slås med,” siger Knud Eske Ryom.
Hjælpe foreninger på vej
Ifølge Knud Eske Ryom er der gode kræfter, der arbejder med at hjælpe foreninger på vej i disse områder.
”Hvis man vil det, skal man se på, hvad er det for miljø og hvad er det for mennesker så skabe nogle aktiviteter, som er interessante for dem at være med i,” siger Knud Eske Ryom.
Det er netop hvad rapporten anbefaler. Den siger, at der i højere grad skal sættes fokus på ressourcer og initiativer, der allerede er til stede lokalt.
Nyt behov
Man kan også have et ønske om at skabe et stærke fællesskaber, der inkluderer mennesker med forskellig baggrund og forskellige kulturer.
”Traditionelt har det ikke været ønsket i de fleste foreninger. Det har været at spille fodbold, fordi det giver god mening. Tanker om at inkludere alle har ikke været i fokus. Det er et nyt behov, som kommuner og beslutningstagere måske skal støtte foreninger i at opfylde,” siger Knud Eske Ryom.