Ny udvikling skal pege frem – og tilbage
Udviklingsprojekter skal bygge på respekt for det forgængerne har bygget - som Havnebadet i Knebelbro.
Havnebadet i Knebelbro er et af mange projekter i et fælles projekt, som har overskriften Mols i udvikling. Og i lighed med andre udviklingsprojekter rykker Havnebadet ind en eksisterende ramme i en stærk kultur. Stedet rummer i forvejen aktiviteter, faciliteter og foreninger, som fungerer. Der er vinterbadere, søspejdere, kajakroere og bådelaug, og de lever side om side. Når der så kommer andre, som vil ændre det bestående med sigte på at gøre stedet endnu mere attraktivt, vil der helt naturligt opstå modstand blandt ildsjæle, der har bygget det eksisterende.
Fra kamp til udvikling
Idéen bag Mols i udvikling har fra starten for fire år siden været at gøre området så attraktivt, at flere vil bosætte sig på Mols. Det ved Louise Juul, konstitueret formand for Havnebadet, bedre end de fleste.
Som formand for skolebestyrelsen oplevede hun det som en kamp op ad bakke at skulle kæmpe for skolens overlevelse hvert år ved de kommunale budgetforhandlinger. Så Mols i udvikling blev født ud fra et ønske om at vende den kamp. I dag er Louise Juul medlem af styregruppen for Mols i udvikling, som nu har 30 projektgrupper. Samtidig er hun borger, beboer i området og vinterbader i Knebelbro.
Attraktivt mødested
Men Louise Juul var ikke den eneste, der så behovet. En borgerundersøgelse i forbindelse med Mols i udvikling viste, at mange ønskede sig flere sociale mødesteder, og de pegede på havnen som en mulighed.
”Havnen ligger strategisk super godt. Man kører lige forbi og kan se, at der sker noget. Det virker bedre. end der står i en brochure, at det er fedt at bo på Mols,” siger Louise Juul, som også er medlem af styregruppen for Mols i udvikling.
Se udvikling i større perspektiv
Men for at ny udvikling kunne lykkes, skulle de etablerede foreninger også kunne se idéen.
”Når mennesker driver noget, som de synes er vældig godt, er der ikke belæg for at gå i gang med noget nyt. De tænker, ”vi har det fint,” mens nye siger ”vi vil gøre det bedre,” forklarer Louise Juul.
Så handler det om, at de etablerede hæver sig op på et overordnet niveau, hvorfra de på sigt kan se at en indsats kan tiltrække tilflyttere.
”Det er det altruistiske. Men det er også en personlig fordel, for udvikling betyder, at” der kommer folk, jeg kan sælge min bådplads til.”
Louise Juul er meget bevidst om, at det ikke er ligegyldigt, hvad de bygger. De skal ikke uden videre kopiere Klitmøller, men finde ind til deres egne værdier.
”Vi står på skuldrene af en kultur,” siger Louise Juul.
Bådelaugets ønsker og drømme
Derfor er hun meget opmærksom på, at det nye skal bygge på de ønsker og drømme, som lever blandt medlemmerne i de eksisterende foreninger – ikke mindst i bådelauget, hvor mange af medlemmerne er pensionister og derfor bruger en del tid på deres særlige interesse.
”Hvis man bare går i gang med det, man selv kunne tænke sig, risikerer man at miste fundamentet. Derfor skal vi også være optaget af det der går bagud i tid,” siger Louise Juul.
