Indvandrer: "Foreningen er noget af det bedste, der er sket for mig"

Danut Stoleriu kom til Danmark fra Rumænien for at arbejde på fabrik. 8 år senere er han bestyrelsesmedlem, holdleder og fodbolddommer i den lokale fodboldklub.

I Horn-Fårvang IF Fodbold har østeuropæiske medlemmer betydet, at klubben kan stille med hele 4 seniorhold i fodbold, og at der er flere frivillige. Foto: Lars Holm

🎧 Foretrækker du at lytte? Hør historien i podcasten: Sådan inkluderer I østeuropæere i foreningen 

For 35-årige Danut Stoleriu fra Rumænien ændrede livet sig, da hans ven Ionut Harton tog ham med til fodbold i Horn-Fårvang IF for 7-8 år siden.

I dag er de to venner holdledere for 3.-holdet, de er fodbolddommere, og for to år siden kom Danut med i fodboldafdelingens bestyrelse.  

“Jeg blev forelsket i klubben. Den trækker os ud af husene og får os til at snakke og grine med både danskere og andre nationaliteter. Det er noget af det bedste, der er sket for mig,” siger han.

Enormt behov for netværk og samvær

Danut Stoleriu arbejder på møbelfabrikken Tvilum i Fårvang mellem Aarhus og Viborg. Inden for alle brancher er der østeuropæiske arbejdere, med industri, rengøring og landbrug/skovbrug/fiskeri som de største områder.

”Østeuropæerne har et enormt behov for netværk og fritidsaktiviteter,” siger Vittus Bernlow, teamleder for HR og rekruttering med speciale i østeuropæisk kultur i landbrugs-rådgivningsfirmaet Agri Nord.

”I nogle lokalområder er op mod 40 pct. af de ansatte i landbruget fra Østeuropa. Typisk kommer manden hertil først, derefter kvinden, de får måske børn – men de har næsten ingen kontakt til det danske samfund, og de er ensomme,” forklarer han.

”Foreninger kan spille en stor rolle i disse menneskers liv ved at invitere dem ind til idræt og socialt samvær,” siger han.

Ildsjæle trak flere med

I Horn-Fårvang IF har Danut Stoleriu og Ionut Harton tiltrukket mange fodboldglade østeuropæere. Det gav tryghed, at de taler rumænsk.

Østeuropæiske indvandrere skal selv betale for sprogskole, og der tales engelsk på mange arbejdspladser og gårde, så sproget kan være et problem.

I dag er ca. 15 pct. af fodboldmedlemmerne fra Østeuropa. Ole Frandsen, formand for fodboldafdelingen, siger:

”Vi står med en succes. At en lille klub som vores med ca. 250 fodboldspillere kan stille med hold i serie 2, 4, 5 og 6 er ret flot og skyldes østeuropæerne. Vi har også gavn af dem som frivillige. I pinsen holdt vi et stævne med 209 hold og op mod 150 frivillige, og her gav de også en hånd med.”

Omkring 15 pct. af de frivillige ved stævnet kom fra østeuropæiske lande. De satte bannere og skilte op, solgte varer fra boder og meget andet.

”Når danskerne lukker os ind i bestyrelsen, stoler de fuldstændig på os, og de ønsker, at vi er involverede.”

Danut Stoleriu, Rumænien

Stor interesse for foreningsidræt

Også kvinderne fra Østeuropa er begyndt at vise interesse for de aktiviteter, som Horn-Fårvang IF tilbyder: Badminton, gymnastik, yoga, fitness og altså fodbold. Der er også begyndt at komme en del børn med østeuropæisk baggrund i foreningen.

Danut kender ikke så meget til det frivillige foreningsliv fra sit hjemland. Her er fodboldklubberne mere kommercielle, og de dygtige spillere får penge for at spille. Så han må ofte forklare nye medlemmer, hvorfor de skal betale kontingent. Der er dog ikke problemer med betalingerne.

Østeuropæere i Danmark

1. januar 2019 var der helt præcist 104.642 indvandrere med østeuropæisk statsborgerskab i Danmark, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ved ’Østeuropa’ forstås her EU-landene Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Kroatien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Aldersfordelingen var:

  • 0-9 år: 3.497 personer
  • 10-19 år: 6.875 personer
  • 20-49 år: 84.257 personer
  • 50-99 år: 10.013 personer

De kom især fra:

  • Polen: 36.160 personer
  • Rumænien: 27.600 personer
  • Litauen: 12.980 personer
  • Bulgarien: 9.618 personer.

En anden opgørelse, der er lavet af Landbrug & Fødevarer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk, viser, at der i 2018 var 66.200 fuldtidsbeskæftigede østeuropæere med lønindkomst i Danmark. (De to opgørelser kan ikke umiddelbart sammenlignes).

Østeuropæerne arbejder især inden for disse brancher:

  • Rejsebureau, rengøring og anden operationel service
  • Industri
  • Bygge og anlæg
  • Landbrug, skovbrug og fiskeri.

Vis mere Vis mindre

”Spillerne er enormt glade for at være med, og en flok kører 60 km for at komme hertil. Mange østeuropæere er ensomme og generte over, at de ikke kan dansk. Men de lærer hurtigt de danske fodboldudtryk, og når man kan lide hinanden og spiller sammen, betyder nationaliteten ikke noget,” siger han.

Holdene skal være blandede

Fra Horn-Fårvang IF’s side ønsker man, at holdene skal være blandede, helst med mindst halvdelen danskere. Desuden skal træneren tale dansk til spillerne.

Det bakker Danut op om. Hans 3.-hold består af halvt danskere, halvt rumænere og en litauer.

”Nationaliteterne skal blandes, ellers var det ikke integration. Vi taler dansk som holdledere, men vi prøver også at finde en balance, så alle forstår os. I kampens hede må man nogle gange lige oversætte. Jeg lærte selv dansk ved, at alle omkring mig talte dansk,” smiler han.

Der er dog nogle kulturforskelle, fortæller Ole Frandsen. Østeuropæerne er for eksempel mere autoritetstro end danskerne, og de giver hånd, når de mødes til træning og kamp – hvilket faktisk er meget rart.

Et stort skridt at komme i bestyrelsen

For to år siden blev Danut Stoleriu valgt ind i fodboldbestyrelsen, og det betyder meget for ham:

”Jeg føler, at jeg bliver accepteret fuldt ud nu. Når danskerne lukker os ind i bestyrelsen, stoler de fuldstændig på os, og de ønsker, at vi er involverede. Alle ved, hvad der bliver sagt og skrevet om rumænere - det er ikke altid godt. Men her i klubben kan man godt skelne mellem os gode rumænere og så dem, der opfører sig dårligt.”

Sideløbende med de andre hverv er Danut også blevet uddannet fodbolddommer. Så nu dømmer han i serie 4 og er linjedommer i serie 2.

”Der er meget fodbold i mit liv. Klubben har virkelig gjort en forskel,” siger han.

”Hvis andre foreninger vil invitere østeuropæere ind på holdene, så er det en god ide at finde et par ildsjæle, som har et netværk og kan invitere flere med. Alle vil gerne have den tryghed, der ligger i, at man ikke er alene i en flok, der taler et andet sprog.”

Lyt til Danuts historie på podcast