Kropskompasset bliver justeret i badet

Kan et bad efter håndboldtræningen medvirke til, at flere unge får det bedre med sig selv og sin egen krop? Måske ikke direkte, men badet og tiden i omklædningsrummet er vigtigt skridt på vejen til at få et mere realistisk kropsideal og dermed øget selvværd.

Det siger Malene Radmer Johannisson, der er seniorkonsulent i Anti Doping Danmark, hvor hun arbejder med fokus på forebyggelse inden for fitness og folkesundhed.

"Mange unge har en urealistisk og problematisk forventning til egen krop. De sammenligner sig med voksne influencere og sportsudøvere på sociale medier som Instagram og TikTok, og det er med til give de unge en forvrænget forventning til deres egen meget yngre krop. Omklædningen og badet er der, hvor børn og unge kan få tilpasset deres realitetssans i forhold til kropsidealer. Det er her de får justeret kropskompasset," siger hun," siger hun.

I forvejen kan teenageårene være en svær tid, hvor kroppen undergår store forandringer, og her er det godt at have jævnaldrende at tale med og ikke mindst kigge mod.

"Hvis det er en naturlig og tryg ting at gå i bad sammen og at kunne tale med vennerne eller veninderne om, hvad der sker med kroppen i de år, kan det smitte af på trivslen. Så man netop ikke føler sig ’freaky’ og anderledes. Men at man kan se, at man faktisk er ligesom de andre," forklarer hun.

Gør badet trygt

Der findes ikke et quick-fix på unges stigende mistrivsel. Mange faktorer er i spil, både i forhold til skolen og uddannelse, men også socialt og kropsligt på at se godt ud. Men hvis man kan justere de unges forventninger til egen krop, er vi som samfund nået et skridt på vejen, siger Malene Radmer Johannisson.

"Der er ingen, der kan forandre det her selv, hverken forældre, lærere eller træneren i idrætsforeningen. Men som idrætsforening kan man forsøge at lave en struktur omkring omklædningen, der gør, at børn og unge har lyst til at være dér," siger hun.

Det handler om at prioritere omklædningen og gøre det til et præstationsfrit miljø, forklarer Malene Radmer Johannisson.

"Som forening eller træner kan man eksempelvis bede forældrene om at hente 15-20 minutter senere, så børnene ved, at der er tid til bad og omklædning. Og hvis det er umuligt, så kan træneren måske selv tage ti minutter af træningstiden. Man kan skiftes til at have en snack med, og der kan være en højtaler til musik, og man kan måske købe en fælles hårtørrer," foreslår Malene Radmer Johannisson.

Som træner kan man spørge holdet, om de gerne vil have en voksen til stede eller ej. Derudover skal der være en klar politik om telefoner: De skal væk, enten skal de blive i tasken eller afleveres hos træneren. Og så handler det om at respektere hinanden og ikke kommentere hinandens kroppe.

"Det handler grundlæggende om at gøre badet trygt, så alle kan være i omklædningsrummet med ro i maven," siger Malene Radmer Johannisson.

Start tidligt

Jo tidligere man lærer børn og unge at gå i bad efter idræt, jo nemmere bliver det at fastholde dem i de gode badevaner. Når først puberteten rammer, er det sværere at lokke de unge i bad, hvis de ikke har gjort det før.

"For ti år siden var det udskolingseleverne, der ikke ville gå i bad. I dag ser vi, at udfordringerne starter i yngre og yngre årgange, helt ned i 5.-6. klasse. Og hvis man først sætter fokus på det dér, så er det for sent. De skal gerne opdage, at der er et sjovt og fedt fællesskab i omklædningsrummet langt inden da," siger Malene Radmer Johannisson, der også kommer med en opfordring til idrætsforeningerne:

"Jeg synes, foreninger skal gøre det til en naturlig ting, at holdet klæder om sammen allerede fra U6-U7 årgangene. Sig det åbent, så forældre ved, at det er sådan I prioriterer fællesskabet i jeres klub. Men alt med måde, for selvfølgelig skal børn og unge ikke tvinges i bad, hvis de ikke vil, men hvis resten af holdet gør det, så er der større chance for, at det bliver det en selvfølge for alle. Og giv det tid. Det her er ikke noget man løser på tre-fire måneder. Det kræver et langt, sejt træk."