Kontingent eller køb

Corona-krisen har skærpet fokus på forskelle mellem kontingent og køb. Det er nyttig viden også i en mere normaliseret tid, når idrætsforeninger skal opkræve medlemskontingent.

Idrætsskoler, som denne i Borris i Vestjylland, er sjældent en del af et kontingent, men et tilkøb eller måske som her helt gratis. Foto: Lars Holm

”Kan medlemmer kræve en del af kontingentet retur, fordi foreningens aktivitet er stoppet i en periode, så medlemmerne ikke kan træne, dyrke turneringsaktivitet, komme til opvisninger mv.?”

Det spørgsmål er stillet mange gange siden den 12. marts i år, da al foreningsaktivitet lukkede ned på grund af corona-krisen.

Spørgsmålet har også været på bordet i DGI’s hovedbestyrelse. På et møde den 26. marts, altså to uger efter nedlukningen, stiller DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen netop dette spørgsmål. Det korte svar er ”nej.” Medlemmer kan ikke kræve kontingentet retur. 

Betaling for at være med i en forening

I mødereferatet uddybes det, at ”kontingentet er udtryk for en betaling for det at være med i en forening, og er ikke udtryk for køb af mere specifikke ydelser.” 

Et medlemskontingent giver typisk ret til at stemme på generalforsamlingen og i mange foreninger også til andre aktiviteter, som foregår imellem to generalforsamlinger, for eksempel deltagelse træning, turneringer, klubmesterskaber m.v.

Netop fordi kontingentet er en betaling for at være medlem i en idrætsforening, kan medlemmerne ikke stille krav om at få en del af kontingentet tilbage, når træning og aktiviteter må aflyses i en periode.

Det har corona-krisen ikke ændret på, understreger Steen F. Andersen, DGI's juridiske chef:

"I forhold til idrætsforeningers medlemmer og spørgsmålet, om der skal betales fuldt kontingent selv om ikke al aktivitet udbydes, er der ikke ændringer i juraen. Et kontingent er betaling for et medlemskab, og aflysning medfører ikke tilbagebetaling af kontingent." 

Steen F. Andersen tilføjer, at regler og anbefalinger heldigvis giver et godt grundlag for stort set normal aktivitet i idrætsforeningerne.

"Hvis en forening finder det klogt at mindske eller tilbagebetale kontingentet, kan bestyrelsen eller generalforsamlingen selvfølgelig træffe beslutning om det," siger Steen F. Andersen, men understreger, at det ikke er noget han vil anbefale.  

Tilkøb af varer og ydelser

Ud over kontingentbetalingen kan medlemmerne også typisk tilkøbe ”mere specifikke ydelser.” Det kunne være en rejse til en turnering i udlandet, en sommerskole eller en camp med deltagerbetaling. Det kan også være fysiske varer som træningstøj, bolde og ketsjere. Disse tilkøb giver typisk ikke de medlemsrettigheder som følger med kontingentbetalingen.

Så hvis sommerudflugten, som deltagerne har tilmeldt sig, ikke gennemføres, skal deltagerne ikke betale for arrangementet. Og aflyses et løb, en gymnastikopvisning eller et foredrag, skal en person, der har tilmeldt sig, ikke betale. Har deltagerne forudbetalt, skal der ske tilbagebetaling. Og hvis det af deltagerbetingelserne fremgår, at der ikke betales penge tilbage eller at deltageren kan deltage, hvis arrangementet udsættes, gælder det.

Anbefaling til flerstregede foreninger

Ifølge DGI’s advokat og chefjurist, Steen F. Andersen, er det vigtigt, at foreningerne fastholder, hvad der er kontingent, og hvad der er betaling for medlemmernes køb af ydelser. Det gælder både i enstrengede og flerstrengede foreninger – og når afdelinger betaler kontingent til hovedforeningen.

”I flerstrengede foreninger vil jeg anbefale, at der opereres udelukkende med kontingent for ”basisproduktet” i at være medlem, og at det kan opdeles i et grundkontingent, som går i hovedkassen, og et afdelingskontingent, der går til afdelingskassen,” siger Steen F. Andersen.