"Ingen forventer, at du skal løse opgaven perfekt"

Du skal ikke være ekspert for at være træner for børn med særlige behov – det handler om den rette tilgang.

Hvis børnene føler sig set og hørt af trænerne, er det sekundært, om de kan idrætten, lyder det fra fagkonsulent Mie Maar Andersen. Foto: Bo Nymann

Hvis du som træner føler dig usikker på, om du er kompetent nok til at inkludere børn med særlige behov på dit hold, skal du huske, at ingen forventer, at du skal løse opgaven perfekt. Sådan lyder det fra Mie Maar Andersen, der er konsulent ved Videnscenter om Handicap.

Det er langt fra alle trænere, der har erfaring med eller viden om særlige behov – men man kan komme langt med god information fra forældrene og en åben tilgang til at lære børnene at kende.

"Det er en samskabelsesproces med børnene og deres forældre at lave den bedst mulige træning. Du kan komme rigtig langt med, at du som træner går til opgaven med en åbenhed om, at du måske ikke har så meget erfaring med denne målgruppe, men at du rigtig gerne vil og gør det så godt, du kan,« siger Mie Maar Andersen.

Hun påpeger, at der på de almene hold ofte er et kæmpe spektrum i forhold til, hvad børnene kan – diagnose eller ej. Dermed er mange trænere i forvejen eksperter i at se, hvem der skal spille sammen, hvem der skal lave hvilke øvelser og lignende.

Mange trænerteams har gode erfaringer med at påtage sig forskellige roller

Mie Maar Andersen

Ingen facitliste

Der findes ikke en facitliste for, hvordan træningen bedst tilpasses børn med særlige behov. Det er en læringsproces, der er meget individuel alt efter, hvilke børn du er træner for. Dog er der nogle særlige fokusområder, der er vigtige:

"Tydelige og genkendelige rammer, klar kommunikation og så skal børnene ikke mindst have en oplevelse af, at ’det er okay, jeg er her, og jeg er ønsket her’. Det er det vigtigste, en træner kan gøre; at vise helt tydeligt over for den enkelte deltager, at man er glad for, de er her," siger Mie Maar Andersen.

Hvis børnene føler sig set og hørt af trænerne, er det sekundært, om de kan idrætten. At føle sig mødt er det vigtigste. Typisk er idræt dog bundet op på regler, rammer og måder at gøre noget rigtigt på. Her kan du som træner være mere fleksibel i måden, du tænker din idræt på, for at kunne inkludere flere.

"Det handler måske 80 procent om pædagogik og 20 procent om idræt. Du skal have en større forståelse og tålmodighed, og derfor kan der være brug for flere hænder i trænerteamet," siger Mie Maar Andersen.

Tro mod sig selv

Det er dog vigtigt, at man ikke presser trænerrollen for denne målgruppe ned over hovedet på nogen, da det ikke vil blive et godt setup for hverken træner,
børn eller forældre.

"Det er vigtigt, at du er tro overfor dig selv som træner. Hvis du ikke føler dig tryg i at inkludere denne målgruppe, skal du ikke."

Hvis du har svært ved at se dig selv i den pædagogiske rolle, kan du gå sammen med en anden træner, som finder denne rolle mere naturlig.

"Jeg ved, at mange trænerteams har gode erfaringer med, at de internt i trænerteamet påtager sig forskellige roller alt efter styrker og svagheder. Det er ikke sikkert, at den pædagogiske rolle kommer naturligt til alle, men så kan man være den, der står for aktiviteten, mens en anden står for at fange konflikterne," siger Mie Maar Andersen.