Inddrag de unge fra eventstart

Gadeidrætten fanger flere og flere unge mellem 15-35 år, ligesom et voksende antal danskere ønsker at motionere ude frem for i en idrætshal.

Derfor satte DGI fokus på fremtidens gadeidræt på konferencen 'New Moves Summit', hvor kommunale aktører mødtes med repræsentanter for idrætsorganisationer, idræts-entreprenører og foreningsfolk.

Den første pointe var, at gadeidrætten ikke lever alene i fri form. Meget af den er struktureret som det meste anden idræt, blandt andet i form af træninger og arbejdet op til, under og efter en event.

"Efter eventen er der unge, der er motiveret til selv at lave events eller til at blive udøvere," slår Martin Kjærgaard, projektleder i DGI Gadeidræt.

Han tilføjer:

"Flere kommuner er begyndt at se denne organiseringsform spire frem i løb og mtb også. At man mødes én gang til en event og skilles som et stærkere fællesskab. Det ser de en værdi i at samarbejde om."

Involvér de unge i målgruppen fra starten af en event eller et initiativ

Marianne Jelved, tidligere kulturminister

Støt den gode idé

I en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for DGI, er der et stort potentiale i at skabe bedre rammer for gadeidrætten. Flere tilgængelige steder at dyrke det, vil trække flere unge ind i de nye fællesskaber.

Her kan kommuner spille en vigtig opgave, var alle deltagere enige om. Der er udfordringer i at få et regelstyret kommunalt regi og uafhængige unge til at spille sammen. Men en tæt dialog, mod til at prøve nyt og gensidig respekt kan bringe det langt, lød det på konferencen.

Eller som Lykke Stine Farre, ungekoordinator i Sønderborg Kommune, udtrykte det:

"Vi vil gerne understøtte den gode idé i en gadeevent. Og vil gerne synliggøre de unge aktive og kommunen selv ved at skabe mulighed for en ny type events."

Involvér tidligt

'New Moves Summit' bragte en lang række bud på banen til at fremme kommunernes samarbejde med den nye og mere sprælske unge-kultur.

Èt råd gik dog igen gang efter gang:

Involvér de unge i målgruppen fra starten af en event eller et initiativ.

Marianne Jelved, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre og tidligere kulturminister, sagde det klart i sit oplæg:

"De unge vil selv og kan selv, fordi de kan se, at foreningsrammen, som vi kender den, ikke egner sig til det, de vil."

Hun tilføjede:

"De unge kan selv, hvis de får en mindre økonomisk håndsrækning."

Råd til kommuner

Fra de forskellige aktører lød konkrete råd til kommuner, der gerne vil samarbejde med de ungegrupper, der i stigende grad søger nye organiseringsformer for deres skating, parkour, pannafodbold, slackline-gang mv.:

• giv let adgang til økonomiske bevillinger til aktiviteter.
• lyt åbent til gadeidræts-udøverne og deres ønsker og gå ind i et samarbejde.
• vær til stede i de kvarterer, hvor gadeidrættens unge kommer, og lyt til dem.
• kobl 'trænere' eller 'agents' til gadefaciliteterne, så begyndere og uøvede kan hjælpes i gang ved træninger.
• skab en tvær-forvaltnings opbakning til en event.
• gør eventen til en økonomisk prioriteret opgave i forvaltningen.
• lad de medarbejdere, der er tættest på målgruppen, f.eks. i det boligsociale arbejde, holde kontakten til de unge.
• vid at ingen af de unge kan repræsentere hele gruppen, selv om forvaltningen ønsker en troværdig fælles repræsentant for de unge. 
• lad de unge vise initiativ og lad dem bevare det, så de føler ejerskab for eventen.
• lav en virtuel guide til, hvordan I laver en event og hvilke forvaltninger, der skal inddrages i jeres kommune for at arrangere en event. Giv den til dem, I samarbejder med.
• kommunikér tidligt alt om eventen til områdets beboere.
• luk idrætshallerne op for periodevis indendørs udfoldelse af parkour, slackline mv.

Selv om han talte for egne aktiviteter som akroyoga, kan bevægelsesentreprenør Jeppe Skovgaards ord om at kunne udfolde sig i byrummet fint dække de øvrige gadeidrætsudøveres holdning:

"Kommuner: Gør det lettere at have lov til at benytte det, der er i byrummet, til at lave aktiviteter i og på. Gør det legitimt i stedet for at jage os væk."