I øjenhøjde med børnekuldet
Allan Peterson er Årets træner 2021 i DGI. Han har gjort håndboldhallen til spillernes andet hjem. Med nærvær, highfives, spas og fællesspisning tryllebinder han de fantastiske kanonkugler, som han kalder børnene.
"Er der nogen, som kan spise en is?" spørger Allan Peterson en broget børneflok på 55 piger og drenge på 7-8 år, der sidder på halgulvet med træningsbluser i foreningens blåhvide farver.
"Jaaaa," lyder det i kor fra børnene, der er parat til håndboldtræning. Deres træner samler en høj kegle op, som han holder omvendt og lægger en håndbold oven på. Børnene griner.
Selvom Allan Peterson er bidt af håndbold, kommer han mest af alt i hallen, fordi han gerne vil give børnene en fed oplevelse.
Der skal så lidt til for at få et smil eller et grin frem hos børn. Det er ren win-win
Allan Peterson, håndboldtræner for U7/U8 i Højby Håndbold
Før træning er mange forbi ham og de andre trænere for at give en highfive og et kram. Det er en lille ting, som gør en stor forskel. Der bliver også gjort plads til, at børnene kan fortælle ting, hvis de har noget på hjerte til træning.
Grin fanger de små poder
Allan Peterson har været ungtræner, siden han var 12 år og trænet både børn, unge og voksne. I dag er han tilbage ved børnene, for han elsker at bruge sin tid med dem.
"Der skal så lidt til for at få et smil eller et grin frem hos børn. Det er ren win-win," siger han.
Allan Peterson
- 42 år
- Bor i Højby ved Odense Syd
- Distriktschef hos Nippon Gases Danmark A/S
- Blev ungdomstræner som 12-årig i DHG Håndbold
- Har sammenlagt været træner i 20 år, langt de fleste for børn
- Børne- og ungeansvarlig og træner i Højby S&G Håndbold
- Kåret som Årets træner i DGI 2021
- Har sammen med sin hustru Tina samlet over 600.000 kroner ind til Danske Hospitalsklovne ved at arrangere Højby Klovneløb
Han er ikke den eneste træner i hallen, når holdet, der rummer 64 piger og drenge på 7-8 år, er i aktion. Mange for forældre er blevet en del af trænerteamet såvel som ældre spillere fra foreningen, der er ungtrænere.
"En mor, som er fast træner i dag, havde tidligere sagt nej. Men efter første gang på gulvet sagde hun: hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Der sker noget magisk, når du er i gang med de her børn," siger Allan Peterson.
Ungtrænerne på holdet er 12-14-årige spillere fra foreningen.
"Når de får en trøje over hovedet, hvor der står ’træner’, vokse de gevaldigt. Det giver dem en hel masse, kan vi se. Og jeg kan love for, at de er forbilleder," fortæller Allan Peterson, hvis ældste søn varetager opgaven.
"Min søn er langhåret og går med pandebånd. Kommer du ned på skolen, render der en masse 7-8-årige rundt med pandebånd, fordi de vil være som ham, selvom de ikke er langhårede."
Han har en mission
Som barn og ung levede Allan Peterson i hallen, hvor hans forældre var frivillige. De har altid været en aktiv del af foreningen, og det har sat sit præg på deres søn. Foreningslivet har givet ham uforglemmelige oplevelser og livslange venskaber. Det er han taknemmelig for, og derfor er det vigtigt for ham at give tilbage til foreningslivet.
Men hans indsats i foreningen skyldes også, at han slet ikke kan lade være. Han elsker at være aktiv med børn.
