Hvordan går det? Coaching giver frivillige større motivation
Hos Ramme-Lomborg IF coacher lederne hinanden. Den alternative form for lederpleje driver foreningens udvikling og gode miljø fremad. Og så fastholder coaching de frivillige, fordi de føler sig mere kvalificerede til deres lederarbejde.
”Det gav mig lige præcis den feedback, jeg havde brug for, da jeg startede som formand,” siger Linda Grønkjær, der er formand for gymnastikafdelingen i Ramme-Lomborg IF i det nordvestjyske. Hun er leder for 33 trænere og ledere samt 250 medlemmer.
Stor mundfuld at være leder
Coaching kom ind i billedet, da Linda Grønkjær en dag spurgte Børne- og Ungdomskonsulenten i foreningen, Henrik Madsen, om bestyrelsesmedlemmerne i gymnastikafdelingen kunne få en coaching-session. Hun vidste nemlig, at Henrik havde taget et kursus i netop coaching.
”Jeg spurgte, fordi jeg syntes, at det var en kæmpe mundfuld at tage hul på arbejdet med at styre en stor flok instruktører, ungledere og en bestyrelse. De har 33 forskellige måder at se, hvordan jeg bør være leder,” fortæller Linda Grønkjær.
Fordel at have forskellig baggrund
Henrik Madsen sagde ja, og siden har hun jævnligt haft coaching-sessions med ham. Nogle gange alene og andre gange sammen med hendes formandskollega eller andre bestyrelsesmedlemmer.
”Henrik kendte som fodboldmand intet til gymnastik. Det har den fordel, at han kan stille de spørgsmål, som en leder, jeg måske længe har arbejdet sammen med, ikke tænker på at stille. Vi har jo en fælles forståelse af, hvordan det foregår,” siger hun om den rolle, en coach kan spille.
Linda Grønhøj kalder det værdifuldt at have en person i foreningen, der på én gang kan være opsøgende og tilgængelig for en ledelse, der ellers sjældent får nogen form for respons fra andre.
”Jeg kalder det lederpleje, da bestyrelser også har behov for samme slags pleje som instruktører,” understreger hun.
Ikke formelle møder
Den måde, coaching har fundet sin plads i Ramme-Lomborg IF, ligner ikke den formelle metode, begrebet ellers kendes for med formaliserede person-til-person-møder.
”Det er ikke så formelt, selv om vi godt kan holde et møde bare os to, om f.eks. hvordan vi kan gribe arbejdet an med at skaffe flere ledere,” fortæller badmintonformanden Michelle Drew Kristensen.
”Jeg føler, at jeg bliver støttet uden at blive styret af ham. Jeg får hjælp til at overveje, hvordan vi skal styre træningen i en ny og ukendt aktivitet,” understreger hun og tilføjer en vigtig detalje:
”Og så føler jeg, at jeg får anerkendelse for mit arbejde i vores samtaler. Det er noget, vi frivillige i en bestyrelsen også har brug for.”
Hjælp til at afklare lederrollen
For Michelle Drew Kristensen handler coaching også om at få hjælp til at afklare sin rolle som leder.
”I en forening siger vi tit til hinanden ’Sig bare til, hvis der er noget’. Men det sker ikke. Derfor bør vi som ledere sætte rammer og systematisere det at kommunikere i en afdeling og få de gode idéer, der kan udvikle arbejdet,” slår hun fast.
Badmintonformanden bruger Henrik Madsen til rent praktisk at afklare, om en ny idé er brugbar ved at lade ham stille hende de spørgsmål, der får hende til at tænke idéen helt igennem.
”På den måde har Henrik haft en udviklende rolle for alle i bestyrelsen. Med sine iagttagelser og spørgsmål ved vores udvalgsmøder sørger han for, at vi kommer væk fra ’plejer’,” siger hun.
Læs mere: Styrk motivationen: Dyrk den gode stemning
Coaching giver større tryghed
”Jeg skal være den, der er med som fluen på væggen eller på sidelinjen og observere for siden at spore formænd eller instruktører ind på at gøre ting anderledes og måske skaffe flere ledere,« fortæller Michelle Drew Kristensen.
Coachens arbejde har også en anden virkning end blot at afklare nyt. Linda Grønkjær er for eksempel blevet bekræftet i, at den struktur, hun bruger til at køre sine udvalgsmøder, er rigtig:”Jeg er også blevet mere opmærksom på at give mine udvalgsmedlemmer flere skulderklap og mere ros for det arbejde, de gør,” forklarer hun.
Læs mere: Hold personlig udviklingssamtale med din frivillig