3 nøgler til bæredygtig foreningsudvikling

Tænk, hvis vi kunne få flere til at blive medlem i vores forening, fordi fokus er på bæredygtig udvikling?

Charlotte Hedevang Nielsen, projektleder i Fælles Forandring i Efterskoleforeningen, er ikke i tvivl:

”Der vil komme og være en tid, hvor medlemmer kan spejle sig bedre, hvis foreninger træder et skridt foran. At man er stolt og glad over at skabe et bæredygtigt fællesskab.”

Det handler ifølge Charlotte Hedevang Nielsen om at få den enkelte til at se sig som en del af den bæredygtige udvikling, som foreningen sætter i gang. Initiativerne kan komme nedefra og oppefra. Det ideelle er, når begge dele sker. Det kan starte oppefra, for eksempel ved at bestyrelsen lægger en strategi og gør den synlig for medlemmerne.  

Charlotte Hedevang Nielsen peger på tre nøgler til at sætte gang i udviklingen. Det er rollemodeller, rammer og etablering af et bæredygtighedsudvalg.

#1 Rollemodeller

”En lighed mellem efterskoler og foreninger er, at folk kommer der for fællesskabets skyld. I fællesskaber er en af de vigtige nøgler rollemodeller, og der er ikke nogen, der får folk til at ændre vaner lige så godt som rollemodeller. Giv dem ansvar og fortæl, hvor vigtige de er, så kan man komme langt,” siger Charlotte Hedevang Nielsen.

Den person, der ikke er bleg for fiske en dåse op af skraldespanden og sige, ”hov skal vi ikke lægge den over i spanden til pant?” må meget gerne blive set og hørt.

”Det er godt, når bestyrelsen tager initiativ, men der er også brug for at det sker nedefra. Altså, når Selma på 11 år på fodboldholdet kan se sig selv som en vigtig brik i at foreningen udvikler sig. Det gælder også trænere og frivillige hjælpere. Det er vigtigt, at der ejerskab hele vejen rundt, for selv om spillerne på fodboldholdet kun er 9 eller 11 år, så ved de ofte noget om ofte noget om at passe på planeten,” siger Charlotte Hedevang Nielsen.

Det kan være, at Selma ser plastflaskerne rundt om banen efter kamp og træning og spørger træneren, om de i stedet skal bruge drikkedunke, måske fordi hun har hørt om det i skolen.

”Når bestyrelsen tager Selma alvorligt og handler på det, kan hele foreningen se, at bestyrelsen lytter til, hvordan man sammen kan skabe en mere bæredygtig udvikling,” siger Charlotte Hedevang Nielsen.

#2 Rammer

Foreningens liv – træning, kampe, møder og arrangementer – foregår i fysiske rammer, som mere eller mindre synligt påvirker alle.

”Vi lever i en tid, hvor skeptikere eller de, der ikke er overbeviste om, at vi skal i en mere bæredygtig retning, bare skal være i nogle rammer, hvor man bare gør bæredygtighed, hvor det kommer naturligt, at man slukker for vandet og at man kører sammen. Nogen vil tænke, ”hvordan kan jeg bidrage?” Andre vil være mere skeptiske. Nogle har brug for at vi viser bæredygtig dannelse, og andre har brug for at vi bare gør det,” siger Charlotte Hedevang Nielsen.

De fysiske rammer og driften af dem er meget synligt, og kantinen eller caféen være et spændende sted at sætte ind.

”Der vil helt naturligt være nogle opgør,” siger Charlotte Hedevang Nielsen og understreger, at man ikke kan lave det hele om med et slag.

”Det nytter ikke, at man fra den ene dag til den anden fjerner det, der er. Der skal være alternativer. Men det er ikke alle kulturer og traditioner, vi kan fastholde, hvis vi vil se os selv i øjnene. Vi skal bruge 4,3 kloder, hvis alle forbruger, som vi gør i DK. Vi har tømt både vores ejet og naboens køleskab.”

#3 Etablér et udvalg

En tredje mulighed er at nedsætte – eller måske snarere sammensætte – et bæredygtighedsudvalg.

”Det vil blive en succes, hvis udvalget sammensættes af en blandet flok, både unge og gamle medlemmer, trænere og instruktører. De, der melder sig til sådan et udvalg, vil brænde for dagsordenen på hver deres måde, og kan skabe noget effektfuldt sammen. Og jeg er ret sikker på, at der er mennesker der vil brænde for denne dagsorden i samtlige foreninger,” siger Charlotte Hedevang Nielsen.

Udvalget skal have ansvar og medejerskab. Det vil skabe ringe i vandet, for udvalgets medlemmer vil hver især kende nogle fra deres hold, som måske vil være med til et initiativ i form af en skraldeindsamling eller et andet bæredygtigt arrangement i foreningen.

”Foreninger har tradition for sommerfester, juletræ og den slags. Det er et oplagt sted at sætte ind. Man kan samle folk til skraldeindsamling, til et bæredygtigt måltid eller begge dele i kombination, altså oplevelser med bæredygtig udvikling for øje. Det kan godt være, at man først lykkes tredje gang, og at medlemmerne kommer for at få en gratis frokost, men folk skal lokkes med til sådan noget på forskellig vis.”