Hjælpermor og hjælperfar
I foråret 2013 lancerede LG Gymnastik konceptet hjælpermor og hjælperfar. Oprettelsen af et særligt team for hjælpende mødre og fædre med egne farvestrålende t-shirts har været med til at tiltrække mange nye frivillige til foreningen.
De hjælpende mødre og fædre skiller sig tydeligt ud i deres lime-grønne t-shirts, der fortæller, at her er en gruppe, der gør en særlig indsats for foreningen. LG Gymnastik har gennem hjælpermor og hjælperfar-konceptet nærmest 10-doblet sine frivillige. Ifølge Pernille Urhøj-Kjær er hemmeligheden:
- Synliggørelse af de frivillige ved hjælp af farvestrålende t-shirts
- Uddelegering af små overskuelige opgaver
- Overblik over alle frivillige og deres kompetencer