Nu skal græsset være grønnere

Et nyt EU-forbud mod mikroplast får betydning for de danske kunstgræsbaner. For i bunden af de små, grønne plastikstrå ligger et underlag af gummigranulat, som skal skiftes ud, hvis man skal overholde et kommende forbud.

Størstedelen af de danske kunstgræsbaner har i dag gummigranulat som udfyldningsmateriale Foto: Roar Paaske

*Opdateret den 10. oktober. Hverken EU-Parlamentet eller ministerrådet er kommet med indvendinger i forslagets tre måneder lange høringsperiode. Det betyder, at det nye forbud mod gummigranulat vil træde i kraft i EU*

Der skal udledes mindre mikroplastik i naturen.

Det er baggrunden for et nyt forbud, der træder i kraft i EU.

Med forbuddet vil EU gøre det ulovligt at købe, sælge og markedsføre gummigranulat til kunstgræsbaner. For en stor del af gummiet ender uden for banen, og en norsk undersøgelse viser ifølge DTU, at den næststørste udledning af mikroplast i naturen sker fra kunstgræsbaner. Kun overgået af vejene.

Derfor skal vi fremover bruge et andet og mere miljøvenligt materiale i banerne. Men spørgsmålet er, hvilket materiale skal det være?

Kokos, kork eller kreative innovationer?

Når forbuddet træder i kraft, betyder det ikke, at vi fra den ene dag til den anden skal udskifte gummigranulatet i kunstgræsbanerne. Der er nemlig indlagt en overgangsperiode på otte år, så der er tid til at udvikle alternative løsninger til gummigranulatet.

Det er en fordel, for lige nu er der ikke en klar favorit som gummigranulatets arvtager, der giver den samme gode spilleroplevelse og en brugbar bane året rundt.

Man er ellers i gang med at gøre sig erfaringer på området. Blandt andet har man anlagt baner med kokos, knuste olivenkerner og kork for at se, hvordan de typer af naturmaterialer klarer sig mellem de grønne plastikstrå.

Et af de steder, hvor man afprøver en ny type kunstgræsbane, er i København Kommune. Her har man siden 2018 gjort sig erfaringer med kork-infill på en bane i Tingbjerg. De har lært, at korkbanen fryser ved flere dage med frost, og at man skal sikre sig, at banen drænes ekstra godt, da denne type infill kan flyde ovenpå og bevæge sig med regnvandet ud i siderne. Men hvis man skaber en forventningsafstemning med brugerne om, at der kan være et par uger om vinteren, hvor banen ikke er spilbar, oplever kommunen, at langt de fleste accepterer den præmis.

Selvom der er nogle udfordringer, man skal være opmærksom på, ser Københavns Kommune alligevel et stort potentiale i kork-infill. Derfor har de i 2023 godkendt ni baner mere, der skal etableres i løbet af de næste tre år, fordi banerne har en kvalitet, der endda er god nok til at opnå en FIFA-certificering som de nuværende kunstgræsbaner med gummigranulat.

Start samtalen nu

Fælles for alternativerne til gummigranulat er, at man skal forvente flere udgifter til kunstgræsbanen. Derfor er der flere ting, man skal være opmærksom på, når overgangsperioden på otte år formentlig begynder i slutningen af 2023.

I overgangsperioden må man gerne købe og bruge gummigranulat i banerne. Men en ny type infill er formentlig dyrere, og derfor er rådet fra DGI Fodbold at gå tidligt i dialog med kommunerne, så man kan planlægge løsninger og skrue på det fremtidige budget sammen.

"De færreste kommuner har ekstra penge klar til at omlægge kunstgræsbaner indenfor en snæver tidshorisont. Derfor nytter det ikke noget at læne sig tilbage og vente på, at løsningerne kommer af sig selv. Her kan foreningerne være proaktive ved tidligt at tage snakken op," siger formanden for DGI Fodbold, Lars Møller.

Vidste du, at..

  • Der er 398 kunstgræsbaner i Danmark. For 20 år siden var der otte. 
  • Hvert år ryger der 42.000 tons mikroplast ud i naturen.
  • Det nye forbud forventes at forhindre en udledning af omkring en halv million ton mikroplast.