Fra 1. juli skal ansatte registrere arbejdstid
Pr. 1. juli 2024 skal foreninger med ansatte på lønningslisten sikre at de registrerer deres arbejdstid. Frivillige skal ikke registrere arbejdstid.
Fra 1. juli i år er alle arbejdspladser med ansatte forpligtet til at lønmodtagernes daglige arbejdstid registreres. Det gælder også foreninger, der har lønnede medarbejdere, men ikke foreninger, der alene har frivillige trænere, ledere og hjælpere.
Kravet om registrering af arbejdstid kommer af en dom ved EU-Domstolen. Domstolen slår - med henvisning til EU´s arbejdstidsdirektiv - fast, at en medarbejder altid skal have mulighed for at dokumentere, at de gældende regler om arbejds- og hviletid er overholdt.
Det drejer sig om reglen om pauser i arbejdsdagen og reglen om at en arbejdsuge maksimalt må være på 48 timer. Begge dele fremgår af lov om arbejdstid, og i lov om arbejdsmiljø er det såvel 11-timers reglen som reglen om et ugentligt fridøgn, som tidsregistreringen angår.
Tidsregistreringen gælder flg.:
Regler i lov om arbejdstid:
- Pauser: En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end seks timer har ret til pause
- 48-timers reglen: En lønmodtagers arbejdstid må i løbet af en syvdagesperiode ikke overstige 48 timer (over en periode på 4 måneder)
Regler i lov om arbejdsmiljø:
- 11-timers reglen: Arbejdstiden skal tilrettelægges, så ansatte får en hvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
- Fridøgn: Ansatte skal have et fridøgn inden for hver periode på syv døgn.
Hvem omfatter loven?
Loven gælder for lønmodtagere. Dvs. foreninger, der har ansatte, der betragtes som lønmodtagere, er også omfattet af de nye regler. Men en frivillig leder eller træner, der får skattefri omkostningsgodtgørelse, eller slet ingenting får, er ikke lønmodtager, og skal derfor ikke registrere sine timer.
Hvad skal foreninger med arbejdsgiveransvar gøre?
Som arbejdsgiver er foreningen forpligtet til at finde et system, hvor arbejdstiden kan registreres. Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Lønmodtageren skal have adgang til oplysningerne, og oplysningerne skal opbevares i 5 år.
Download ny vejledning fra DIF og DGI
DIF og DGI har udarbejdet en vejledning, der giver svar på de vigtigste spørgsmål om arbejdstidsregistrering, GDPR, timer, analog eller digital registrering m.v.
Download vejledningen her.