Foreningsidrætten er i fin form, men også udfordret

Stabilitet og optimisme karakteriserer foreningsidrætten, som også er kendetegnet ved, at ledere og trænere er ældre end tidligere.

Langt de fleste foreninger ser positivt på fremtiden, viser undersøgelsen "Idrætsforeningernes sande tilstand" Foto: Palle Skov

Foreningernes sande tilstand

Undersøgelsen ”Idrætsforeningernes sande tilstand” er en del af den til dato største europæiske undersøgelse af idrætsforeninger, der omfatter ti lande og svar fra omkring 30.000 foreninger.

I Danmark har hver tredje idrætsforening – godt 3.500 foreninger – besvaret spørgeskemaet. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund er leder af forskningsprojektet.

De mange danskere, der dyrker idræt i en forening, kan glæde sig over at være en del af et stabilt foreningsliv præget af stor optimisme. For netop stabilitet og optimisme er to af de kendetegn, som de to forskere Bjarne Ibsen, professor, og adjunkt Karsten Elmose-Østerlund ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, understreger i undersøgelsen ”Idrætsforeningernes sande tilstand,” som de præsenterede de første resultater af i foråret.

Stabile og optimistiske foreninger

”Når man ser bort fra aldersfordelingen blandt trænere og ledere, tegner undersøgelsen et meget stabilt billede af idrætsforeningerne de seneste godt ti år. Samtidig viser undersøgelsen, at langt de fleste idrætsforeninger ser positivt på fremtiden, og kun omkring hver femte forening mener, at der er forhold, som kan true deres eksistens,” fortæller professor Bjarne Ibsen.

Han mener, at de trusler, som et fåtal af foreningerne alligevel føler, kan skyldes, at der reelt også er nogle forhold, som har ændret sig for nogle typer af foreninger det seneste årti, blandt andet øget kamp om medlemmerne. Derfor har de vanskeligheder med at rekruttere og fastholde medlemmer. De mest pessimistiske svar fra nogle foreninger kan også skyldes interne forhold i den pågældende forening.

Masser af nye danske foreninger

Undersøgelsen viser, at selv om foreningslivet er stabilt, så kommer der hele tiden nye idrætsforeninger til. Omkring hver ottende danske forening er således dannet indenfor de seneste ti år.

”Foreningslivet er som helhed stabilt, men det betyder ikke, at det er uden dynamik. Der er jævnligt foreninger, som af forskellige årsager må lukke, men så opstår nye foreninger i stedet.

Sundhedstegn

Undersøgelsen bekræfter på den måde, hvad andre undersøgelser har vist, nemlig at foreningslivet kan forny sig på to måder: Det kan ske ved, at eksisterende foreninger udvikler sig, men det sker altså også ved, at nye foreninger opstår – ofte med andre aktivitetstilbud end de foreninger, der er lukket. Det kan på mange måder opfattes som et sundhedstegn,” forklarer Karsten Elmose-Østerlund.

En voksende del af de frivillige i idrætsforeningerne er 60 år eller ældre. Det viser en ny undersøgelse, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennemført. På de fleste andre parametre tegner undersøgelsen et billede at et stabilt foreningsliv præget af stor optimisme.

De frivillige bliver ældre

Undersøgelsen viser, at foreningsidrættens frivillige bliver ældre. Således er andelen af frivillige trænere på 60 år eller mere fordoblet fra 4 pct. i 2004 til 9 pct. i 2015. På ledersiden er udviklingen endnu mere markant. Her er andelen af 60+’ere tredoblet fra 9 pct. i 2004 til 26 pct. i 2015. Udviklingen er sket på bekostning af en tilsvarende tilbagegang i andelen frivillige i aldersgruppen 20 til 39 år, mens andelen af unge frivillige på under 20 år i samme periode har været stabil.

Adjunkt Karsten Elmose-Østerlund udlægger resultaterne således:

”En del af udviklingen kan forklares ved, at der generelt kommer flere ældre i befolkningen og i idrætsforeningerne, men det kan ikke forklare hele den markante udvikling, tallene viser.

Om faldet i andelen af frivillige på 20 til 39 år siger Karsten Elmose-Østerlund:

”Det kunne indikere, at der er vilkår i arbejds- og hverdagslivet, som gør det vanskeligt for voksne i 20-39-års alderen at prioritere tiden til at påtage sig en træner- eller ledertjans i en idrætsforening. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor de ældre aldersgrupper i stigende grad tager over.”

På trods af den skitserede udvikling viser undersøgelsen, at frivillige i aldersgruppen 20 til 39 år fortsat hører til blandt de mest aktive i foreningsidrætten kun overgået af de 40 til 59-årige.

De første resultater
Resultaterne fra "Idrætsforeningernes Sande Tilstand" blev sammen med andre resultater fra undersøgelsen fremlagt for første gang på en konference afholdt af Idrættens Analyseinstitut i Vejen Idrætscenter fra den 23. til den 25. maj. I slutningen af september udkommer en mere omfattende afrapportering af undersøgelsens resultater.